Fortsat godt varmt, men markant temperaturfald på Costa del Sol
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 29/07/2025 - 09:26

Vejr og natur
Kraftige regnskyl i nord og over 35 grader i syd.
Områder i nord får skybrud, mens syd svitser i varmen.
- Kraftig nedbør i det østlige Cantábrico, østlige Catalonien og omkring Cabo de la Nao.
- Markante fald i dagstemperaturerne på Costa del Sol.
- Høje dagstemperaturer på 34 til 36 grader i Badajoz, det nordlige Andalusien og Gran Canaria.
- Nattemperaturerne falder ikke til under 25 grader i områder af den sydøstlige kyst, Guadiana og Gran Canaria.
- Perioder med stærk vind i Rías Baixas, det nordlige og østlige af Balearerne og Ampurdán. På De Kanariske Øer forventes også perioder med stærk vind i udsatte områder.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Der forventes stabilt højtryksvejr i næsten hele landet, med overvejende letskyet eller klar himmel og perioder med lavthængende skyer i Cantábrico og de nordlige dele af De Kanariske Øer.
Dog forventes ustabilitet på dele af De Baleariske Øer, det østlige Cantábrico samt den nordøstlige og sydøstlige del af Den Iberiske Halvø, med perioder med skyer og spredt skydække.
Der er sandsynlighed for nedbør i det centrale og østlige Cantábrico, den nordlige side af Pyrenæerne, det østlige Catalonien, De Baleariske Øer og områder i sydøst, uden at andre områder helt i nord kan udelukkes. Nedbøren kan være mere intens og/eller kraftig i det østlige Cantábrico, det østlige Catalonien og omkring Cabo de la Nao.
Muligvis calima på De Kanariske Øer.
Dagstemperaturerne falder på den sydlige halvdel af Den Iberiske Halvø, Alborán og Mallorca, med et markant - og tiltrængt - fald på Costa del Sol og få ændringer i resten af landet.
Nattemperaturerne falder generelt i det indre af fastlandet og på Mallorca, mens der dog ventes kraftige stigninger i Badajoz og Huelva, og få ændringer i resten.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Klar himmel med lavthængende skyer langs kysten i perioder. Temperaturer i fald, lokalt markant om dagen. Dermed lander vi på 28 til 31 grader og 18 til 23 om natten.
Gran Canaria
Klart, men med lavthængende skyer i perioder i nord. Temperaturer med få ændringer eller lette fald i indlandet og på østkysten. Generelt 23 til 27 grader, men lokalt noget højere. Således kan vi overstige 34 grader i Tejeda- og Tirajana-dalene samt i syd- og vestvendte områder.
Alicante-provinsen
Skyet med svag regn, dog er regnen mest sandsynlig på den nordlige kyst. Nattemperaturer uden de store ændringer, og dagstemperaturerne falder, så den står på 26 til 30 grader og 17 til 23 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Kan måske også interessere dig
Spanien skal reducere EUs afhængighed af sjældne jordarter
Syv miner i Spanien skal styrke Europas råstofsikkerhed.
Ryanair bare tjener kassen, Polizei, Politie og Policía, spiste næsten banan til 6,2 millioner euro og ædegilde set fra luften
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Spansk landsby kåret som den smukkeste i verden
Lille spejl på væggen der, hvem er smukkest i verden her?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.