Nu bliver det lunere de fleste steder
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 29/03/2023 - 07:00

Vejr og natur
Klart og solrigt.
Varsler om perioder med kraftig vind ved den galiciske kyst og Gibraltarstrædet.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Tiltagende overskyet i Galicien med lette byger i dagens anden halvdel - især i den vestlige del. Let til delvis overskyet i det cantabriske område og de vestlige Pyrenæer.
Letskyet eller klart i resten af landet, med lavtliggende skyer om morgenen over det sydlige Catalonien og området omkring Gibraltarstrædet og højtliggende skyer ellers over det meste af halvøen.
Varsel om calima på De Kanariske Øer.
Temperaturerne vil stige i det meste af landet - særligt mærkbart om natten i den østlige ende af nordvestkysten og i Pyrenæerne. Højeste temperaturer forventes at overstige 30 grader i dele af Guadalquivir-dalen.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Klar himmel kun afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Temperaturerne er uændrede ved kysten og stiger i de indre egne, så den står på 22 til 24 grader og 10 til 14 i nat. Ved kysten let vind fra skiftende retninger og briser. I de indre egne vind fra sydøst, som er noget kraftigere i Antequera-området, men aftagende til svag vind om eftermiddagen.
Vil du på tur med dansk guide i Málaga og lære mere om Picasso og hans piger? Læs mere her
Gran Canaria
Klart, men med calima i de sene timer. Temperaturerne stiger let til moderat, især maksimumstemperaturerne, så de generelt ligger på 19 til 26 grader, men lokalt kan vi altså komme helt op på 34 grader i de indre egne på den sydlige halvdel. Let vind fra nordøst, der i perioder fra friske op fra midt på dagen på sydøst- og nordvestsiderne, hvor lokalt meget kraftige vindstød ikke udelukkes til sidst på dagen. Briser på sydvestkysterne.
Alicante-provinsen
Klar himmel og perioder med højtliggende skyer. Nattemperaturer med ringe ændringer, og dagstemperaturerne er stigende, så vi lander på 21 til 25 grader og syv til 10 i nat. Let vind fra skiftende retninger, som kan friske lidt op om eftermiddagen på nordkysten.
Kan måske også interessere dig
Vin; nej tak, månevandring i Spanien, fem timers arbejde med 9.000 euro om måneden og spansk bank mest værdifulde i EU
Kort og godt om lidt af hvert i tekst og billeder …
Dødsulykken på Solkysten: Bulgarsk bande stjal med arme og ben med stjålet værktøj og flygtede i stjålne biler
“Besøgte” 13 apoteker og to brandstationer inden den fatale politijagt.
Blomstrende mandeltræer i Valencia er et fantastisk syn
Oplev en sand eventyrverden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.