Lidt ustadigt flere steder
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 30/08/2023 - 07:00

Vejr og natur
Flere får regn og torden.
Varsler om lokalt kraftige regn- og tordenbyger med hagl ved Cataloniens kyster, på De Baleariske Øer og om eftermiddagen i det sydøstlige indland.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
I den nordlige del af Galicien, det cantabriske område og de vestlige Pyrenæer vil ustabiliteten sandsynligvis fortsætte med skyet eller overskyet himmel og nedbør, der er kraftigere i den østlige ende af det cantabriske område, med tendens til at aftage i vest og langs kysterne.
Byger med tordenvejr er sandsynlige fra begyndelsen af dagen på De Baleariske Øer og den catalanske kyst, og de breder sig i løbet af dagen til andre områder i Catalonien og det indre af det helt sydøstlige af fastlandet. Lokalt kraftige og med hagl på Cataloniens kyst og i det sydøstlige indland, men vi kan heller ikke helt udelukke De Baleariske Øer.
Letskyet eller klart i resten af landet, men efterhånden tiltagende skyet i halvøens indre områder, undtagen på den sydvestlige del.
På De Kanariske Øer letskyet til klart, dog overskyet i perioder over de nordlige dele.
Dagstemperaturerne stiger i det nordlige indland og falder i de sydlige og sydøstlige tredjedele, endda mærkbart i de indre Levante-områder. Nattemperaturerne stiger i Catalonien og falder i det nordvestlige indland, i de centrale dele og på Balearerne. Ingen større ændringer i resten.
Varmest med 34 til 36 grader i Guadalquivir, og nætterne kommer ikke under 24 grader i Melilla og på den sydøstlige kyst. Svag frost kan forekomme på Pyrenæernes toppe.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet til klar himmel, men mere overskyet i løbet af dagen - måske endda lidt spredte byger i bjergene. Minimumstemperaturerne er uændrede, mens maksimumstemperaturerne er uændrede eller faldende, bortset fra en stigning på den yderste vestkyst. Det betyder 28 til 34 grader og 18 til 23 i nat.
Gran Canaria
Overskyet i perioder i nord, men med opklaring i de centrale timer af dagen. Andre steder letskyet eller klart. Temperaturerne ændrer sig kun lidt og ligger på 24 til 27 grader.
Alicante-provinsen
Overskyet i perioder og fra midt på dagen og fremefter tiltagende skydække. Mulighed for lejlighedsvise regn- og tordenbyger, som lokalt kan være kraftige. Minimumstemperaturerne stiger en smule, og maksimumstemperaturerne falder, så vi lander på 24 til 29 grader og 16 til 21 i nat.
Kan måske også interessere dig
Ahhhh: Terapeutiske haver, grønne korridorer og 30 procent flere træer
Kanarieøs hovedby skal forvandles til skov.
Europols beskyttelsesaktion redder tre børn fra grusom skæbne
Massiv indsats mod børnemisbrug, men også du kan hjælpe.
Mytologisk sti på Monte Viso – magisk tur for hele familien
Fed tur gennem Galiciens myter og go'e historier.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.