Kraftig torden og nedbør i øst og på øerne, men ... der er lys forude
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 30/09/2025 - 09:22

Vejr og natur
Meget kraftig nedbør forventes igen ved Middelhavskysten, dog knap så slemt som i går.
Et lavtryk forårsager vedvarende ustadigt vejr i Østspanien og på De Baleariske Øer. Der advares om kraftig torden og risiko for oversvømmelser.
Nordvest har stabilt vejr.
- Nedbør og torden lokalt kraftige og/eller vedvarende i Valencia-regionen, Murcia og på De Baleariske Øer, lokalt meget kraftige ved kysterne i Valencia, Alicante, Cartagena, Mallorca og Pityuserne.
Det har fået myndighederne til at udsende et særligt vejrvarsel, som gælder til og med i dag.
Allerede fra de første timer forventes lokalt kraftige eller meget kraftige tordenbyger, som vil være vedvarende i Comunidad Valenciana, der i løbet af eftermiddagen breder sig til andre områder af det indre sydøstlige af fastlandet og sydpå til Alicante og Murcia.
Mest vand forventes i Murcia samt i centrum og syd af Comunidad Valenciana, og især i Valencia-provinsen i den første halvdel af dagen, hvor vi kan ramme 250-300 mm.
Det er sandsynligt, at De Baleariske Øer også vil blive påvirket af denne omgang med lokalt kraftige eller meget kraftige tordenbyger, men dog ikke så slemt som i går.
Da det hele er lidt usikkert, anbefales det at holde godt øje med opdateringerne af advarslerne.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Ustabiliteten varer altså ved i det centrale øst og i den sydøstlige del af halvøen og på De Baleariske Øer.
Således vil der fra de første timer overvejende være skyet eller overskyet himmel, og der vil være nedbør med torden i de nævnte områder.
Om eftermiddagen vil der dannes rigeligt med skydække over den sydlige og sydøstlige halvdel, og det giver mulighed for spredte byger, særligt sandsynligt i de østlige Pyrenæer og i bjergene på den sydøstlige tredjedel, hvor det lejlighedsvis bliver ledsaget af torden.
Stabilt vejr i den nordvestlige tredjedel af fastlandet med generelt klar himmel, dog lavtliggende morgenskyer helt i nord.
På De Kanariske Øer er det skyet i nord med mulighed for svag nedbør i de østlige og bjergrige egne samt perioder med højtliggende skyer over resten og ellers klart.
Dagstemperaturerne er i stigning på det meste af Den Iberiske Halvø med få ændringer eller lette fald på øgrupperne og det sydlige indland i Levanten.
Nattemperaturerne falder eller ændres kun let. Lokalt svagt frostvejr på toppene i Pyrenæerne.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Perioder med skyet himmel, og vi kan ikke udelukke svage og lejlighedsvis byger - mere sandsynlige og intense i bjergkæderne om eftermiddagen. Temperaturer uden ændringer ved kysten, men lette fald i indlandet. Nattemperaturerne er også i let fald her og der. Dermed lander vi på 24 til 26 grader og 14 til 20 om natten.
Gran Canaria
Perioder med højtliggende skyer og overvejende skyet himmel i nord, hvor svag og lejlighedsvis regn ikke er udelukket i midtbjergsområder i dagens første og sidste timer. Temperaturer med få ændringer bortset fra lette fald om natten ved kysterne i syd, så den står på 21 til 26 grader.
Alicante-provinsen
Skyet eller overskyet himmel med byger ledsaget af torden, som lokalt vil være kraftige eller meget kraftige og vedvarende, især ved og nær kysterne. De vil dog aftage i dagens anden halvdel, hvorefter der er tendens til klar himmel, dog afbrudt af perioder med skyet himmel og lejlighedsvis nedbør om eftermiddagen. Temperaturer med få ændringer undtagen lette fald om dagen i den nordlige tredjedel af provinsen. 21 til 26 grader og 15 til 19 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Klik HER for interaktivt kort over aktive brande og søg let på dit lokalområde.
Kan måske også interessere dig
Et globalt nedbrud i Amazons cloud forårsagede fejl på hjemmesider og apps over hele verden
Fejlen på AWS-serveren påvirkede blandt andet Prime Video, Alexa og Perplexity, samt BBVA, ING Direct, Movistar og Orange i Spanien.
Hovedløst lig fra Fuengirola er aldrig identificeret
Halshugget mand er blevet begravet uden navn.
Historisk genåbning: Zaragoza-Canfranc-jernbanen genindviet efter omfattende modernisering
VIDEO: Krigsrute er efter 50 år forvandlet til grøn transport i vildt skønne omgivelser.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.