Hedebølgen hænger tungt over det meste af Den Iberiske Halvø
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 04/08/2025 - 09:23

Vejr og natur
Kraftige temperaturstigninger og knastørt.
Stabilt vejr med rekordhøje temperaturer og ingen nedbør i sigte.
Der er varslet hedebølge, som i dag er blevet forlænget til at gælde frem til søndag. Det gælder hele halvøen undtagen i nordvest. Af den grund har Aemet udsendt et særligt vejrvarsel. Sundhedsministeriet har opgraderet flere steder til at være i rød alarm. Klik HER for at se de varmeste områder.
Helt generelt advares der i dag om:
- Meget høje temperaturer på størstedelen af Den Iberiske Halvø med bemærkelsesværdige stigninger helt i nord.
- Sandsynlighed for meget kraftige vindstød fra øst i Strædet.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Stabilt vejr vil fortsætte i hele landet med overvejende letskyet eller klar himmel og ingen forventning om nedbør. Kun skyet eller perioder med lavthængende skydække i starten af dagen på den nordlige og østlige del af Den Iberiske Halvø samt i de nordlige dele af De Kanariske Øer og syd for Alborán, men efterhånden tendens til opklaring.
Om eftermiddagen kommer der perioder med højtliggende skyer over bjergene i det centrale, sydlige og østlige af fastlandet.
Sandsynlighed for let calima ved Alborán, den sydvestlige del af halvøen og de østlige af De Kanariske Øer.
Den hedebølge, der altså har ramt store dele af fastlandet, har i dag udløst alarm i 12 regioner, hvor der forventes temperaturer på omkring 40 grader.
Dagstemperaturerne vil stige på den nordlige del af De Baleariske Øer og den nordlige og østlige halvdel af fastlandet - bemærkelsesværdige stigninger i Cantabrien, det øvre af Ebro-dalen og den nordlige del af Galicien.
De vil falde på den sydvestlige spids og forblive stabile i resten af landet.
Temperaturerne ventes at ligge på 34 til 36 grader næsten overalt i det indre af Den Iberiske Halvø samt i Rías Baixas og visse steder ved Alborán. Der forventes endda 40 til 42 grader på store dele af den sydlige halvdel af den atlantiske side og den sydlige del af Galicien.
Nattetemperaturerne vil stige på den nordlige halvdel af Den Iberiske Halvø, bortset fra Cantabrien og den nordøstlige del af Catalonien, hvor de forbliver næsten uændrede, ligesom det er tilfældet i resten af landet. Vi kommer næppe under 20/22 grader, lokalt endda ikke under 25, ved Middelhavet og på den sydlige halvdel af den atlantiske side.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet eller klart. Uændrede temperaturer på 31 til 35 grader og 20 til 25 om natten.
Gran Canaria
Skyet himmel over Lanzarote, Fuerteventura og den nordlige del af de øvrige øer, med tendens til letskyet eller klart om morgenen og til perioder med skyet vejr senere på dagen. På resten er det letskyet eller klart. Dagstemperaturerne er uændrede eller let stigende, mens nattemperaturerne er uændrede eller let faldende. Dermed lander vi på 20 til 25 grader.
Alicante-provinsen
Letskyet med nogle lavthængende morgenskyer. Ingen markante temperaturændringer, så den står på 31 til 33 grader og 19 til 24 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Kan måske også interessere dig
Fire personer omkommet under dramatisk politijagt på Solkysten
Tre kriminelle og én betjent mistede livet i frontalkollision med 200 km/t.
Nu er det nok: Byrødder skal tage ansvar og droppe barnlig opførsel
Lufthavnsoperatør giver Madrids politikere skarp kritik angående hjemløse, men bydronning er lavet af teflon.
Elses spanske eventyr ændrede alt
“Natur-eldoradoet i min baghave ændrede mit liv og mit verdenssyn. Det blev mit livs største gave.”
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.