Ny front bringer mere ustabilt vejr
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 05/05/2025 - 07:00

Vejr og natur
Faldende temperaturer i det meste af landet.
- Lokalt kraftig nedbør, ledsaget af torden i det centrale højland, som desuden kan være vedvarende i det nordøstlige hjørne.
- Risiko for meget kraftige vindstød i det nedre Ebro-område ved dagens slutning.
- Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
På Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer vil en ny Atlanterhavsfront nærme sig og trænge ind over det nordlige område, og det betyder udbredt skydække og sandsynlighed for nedbør, der spreder sig sydpå.
Mest intens nedbør ventes dog på den nordlige halvdel - lokalt decideret styrtregn ledsaget af torden i det centrale højland, og der kan blive tale om heldagsregn i det nordøstlige hjørne. Nedbør kan falde som sne i Pyrenæerne, hvor snegrænsen ligger på 2.200-2.400 meter, men i løbet af dagen falder dan til 1.400-1.600 meter.
I det mellemste og nedre af Ebro-dalen, på den sydøstlige del af Den Iberiske Halvø og de sydlige dele af De Baleariske Øer vil der overvejende være klart, og nedbør er usandsynlig, undtagen i bjergområderne på den centrale sydlige og sydøstlige del, hvor der kan forekomme spredt nedbør tidligt om morgenen.
Ved dagens slutning ser det ud til at blive letskyet på den atlantiske side og over resten af den sydlige tredjedel.
På De Kanariske Øer er det sandsynligt, at skydækket øges, og det giver svag og spredt nedbør i de højtliggende områder.
Dagstemperaturerne stiger på den atlantiske side og falder i resten af landet - moderat eller markant i det nordlige hjørne og på den nordøstlige tredjedel.
Nattemperaturerne falder generelt, men især på den nordlige halvdel, og det betyder, at frosten vender tilbage til Pyrenæerne. Ingen store ændringer på De Kanariske Øer.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Spredt, svag nedbør kan ikke udelukkes, men det er dog mest sandsynligt i bjergområderne og usandsynligt ved kysten. Udbredt opklaring hen ved aftentid. Morgentåge i indlandet. Temperaturer med få ændringer, lokalt dog stigende nattemperaturer, så den står på 17 til 26 grader og 10 til 16 om natten.
Gran Canaria
Skyet med mellem- og højtliggende skyer, især i dagens anden halvdel. I den første halvdel af dagen vil der også være lavthængende skyer i nord og nordøst. Temperaturer med få ændringer på 18 til 23 grader.
Alicante-provinsen
Klart, men tendens til øget skydække om eftermiddagen. Nattemperaturer med lette ændringer, og dagstemperaturerne er uændrede, så vi lander på 22 til 28 grader og 12 til 18 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.