Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Endnu en lun dag i vente

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 05/10/2023 - 07:00

Vejr og natur

Blæsende nogle steder.

Temperaturer over det normale på det meste af halvøen og De Kanariske Øer. 

Varsler om stærk østenvind i Gibraltarstrædet og i indlandet på De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Stabilt vejr i de fleste dele af landet med letskyet eller klar himmel og i perioder spredte, højtliggende skyer. 

Der forventes dog også perioder med lavthængende morgenskyer i Galicien, ved det cantabriske hav, i Ebro-dalen, det sydøstlige indland og Middelhavsområdet, men der kan også komme nogle tågebanker inde i landet såvel som i Gibraltarstrædet, hvor der også kan forekomme let regn eller støvregn. 

Ligeledes vil der i Pyrenæerne og de iberiske og centrale bjerge være vekslende  skydække med lokale og lejlighedsvise byger i den østlige del af Pyrenæerne og den østlige del af halvøen.

Varsel om let calima på De Kanariske Øer.

Nattemperaturerne vil have tendens til at stige i bjergene på den centrale og nordlige halvdel af halvøen undtagen i Pyrenæerne og de omkringliggende områder, hvor de vil falde, samt på den sydøstlige del af halvøen og på De Kanariske Øer. Kun få ændringer andre steder. 

Dagstemperaturerne har også tendens til at stige, men mere markant på den helt nordlige del af halvøen og i det indre af den østlige og sydøstlige del. Til gengæld vil de falde i den vestlige del af Galicien og på de vestlige af De Kanariske Øer. 

Temperaturerne forbliver i den høje ende i forhold til årstiden på det meste af halvøen og markant høje på De Kanariske Øer, hvor de kan ramme 34 til 36 grader i dalene samt på den sydvestlige del af halvøen.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Letskyet himmel i de indre egne. Ved kysten skyet er det skyet om morgenen med en lille chance for svag og lejlighedsvis nedbør på vestkysten og i de nærliggende bjerge, men opklaring om eftermiddagen. Temperaturerne er uændrede, bortset fra om dagen inde i landet, hvor de vil stige. Det betyder 27 til 30 grader og 15 til 20 i nat.

Gran Canaria

Perioder med højtliggende skyer, men tendens til at klare op sidst på dagen. Calima-varsel for højtliggende områder. Temperaturerne er uændrede eller stiger en smule til 24 til 30 grader. Lokalt vil vi dog stadig ligge på 34 til 35 grader i Tejeda-dalen og i de indre områder i vest, syd og sydøst, noget svalere ved kysten.

Alicante-provinsen

Letskyet eller klar himmel, afbrudt af perioder med lavthængende skyer og tåge om morgenen. Lidt lavere nattemperaturer og lidt højere dagstemperaturer, og dermed lander vi på 28 til 31 grader og 16 til 18 i nat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.