Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mere ustabilt og køligere

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 06/10/2022 - 07:00

Vejr og natur

Efteråret er over os.

Varsel om kraftige regn- og tordenbyger i Valencia, Murcia, det østlige Andalusien, det sydlige Catalonien og Balearerne. 

Der advares også om perioder med kraftig vind til Galiciens nordvestkyst, Gibraltarstrædet og De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Overvejende overskyet himmel over Valencia, Murcia, det østlige Andalusien og Balearerne med regn- og tordenvejr, der kan blive kraftige eller vedvarende. 

Nedbøren kan i svagere form brede sig til resten af det østlige Andalusien, det østlige Castilla-La Mancha og det sydlige Catalonien, men der kan dog i perioder komme kraftige byger. 

Skyet over den nordlige del af Galicien og ved Det Cantabriske Hav med lette byger, der dog er usandsynlige i den østlige halvdel af regionen, hvor der er tendens til opklaring, og efterhånden vil nedbøren også aftage i resten af regionen. 

Perioder med lavthængende skyer i de nordlige dele af De Kanariske Øer, omkring Gibraltarstrædet og om morgenen også i store dele af den nordlige tredjedel og det østlige af halvøen. 

Overvejende klart eller perioder med højtliggende skyer over resten af landet med tiltagende skydække om eftermiddagen over halvøen, der dog er mere udbredt i den østlige halvdel. Der kan komme enkelte byger i Pyrenæerne.

Calima-varsel til Balearerne og halvøen, men dog især den vestlige halvdel af fastlandet.

Dagstemperaturerne stiger i den vestlige del af Galicien og falder i resten af landet, generelt dog kun lidt ved kysterne og mærkbare fald i området ved den øvre Ebro-dal. Nattemperaturerne vil generelt stige i den nordvestlige del af halvøen, falde på De Kanariske Øer og i den sydvestlige del af fastlandet, mens der kun sker små ændringer i resten af landet.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Lavthængende skyer, men delvist opklaring om eftermiddagen, hvor der så bliver mere overskyet i bjergene. Enkelte spredte byger er ikke udelukket. Dagstemperaturer falder i de indre egne, mens der kun sker små ændringer i resten. Det betyder 23 til 27 grader og 15 til 19 i nat. Vind fra øst, som er svag på østkysten.

Gran Canaria

I nord overvejende skyet med tendens til overskyet i de centrale timer med sandsynlighed for enkelte, spredte byger - især sidst på dagen. Andre steder nogenlunde klart med lidt højtliggende skyer i perioder. Temperaturerne er svagt til moderat faldende på 23 til 26 grader. Nordenvind med kraftige vindstød i perioder på de sydøstlige og vestlige sider. Briser på sydkysten.

Alicante-provinsen

Overvejende overskyet vejr med stedvis kraftige regn- og tordenbyger, som er hyppigere på nordkysten, og om eftermiddagen vil de aftage. Temperaturerne er uændrede på 20 til 27 grader og 15 til 18 i nat. Vind fra nordøst, der er kraftigere ved kysten og svag i resten af provinsen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.