Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Udsigt til kraftig regn og torden

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 09/02/2024 - 07:00

Vejr og natur

Calima kan betyde mudderregn nogle steder.

Varsler om kraftig og vedvarende nedbør i det vestlige Galicien, Andalusien og de centrale bjerge, Pyrenæerne og Gibraltarstrædet. Nogle steder kan det i større eller mindre grad resultere i mudderregn.

Der advares også om perioder med kraftig vind og/eller meget kraftige vindstød ved Det Cantabriske Hav, kysterne generelt og den sydlige del af Andalusien, Balearerne, Ampurdán og bjergene på den østlige halvdel.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

En aktiv Atlanterhavsfront i forbindelse med Karlotta-stormen vil fortsætte med at passere over Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer, og det giver masser af skyer og udbredt nedbør. Bortset fra i det østlige Middelhavsområde forventes det, at nedbøren vil være ret heftig, endda lokalt kraftig eller vedvarende i dele af det vestlige Andalusien, Galicien, de centrale bjerge, Pyrenæerne og Strædet, og det bliver lejlighedsvis ledsaget af tordenvejr i Andalusien og Galicien. 

Nedbøren kan falde som sne i bjergene på halvøen. 

På De Kanariske Øer forventes der med en vis usikkerhed overskyet himmel med sandsynlighed for let nedbør på de vestlige øer og den vestlige del af de østlige øer - muligvis moderat nedbør på La Palma. 

Calima-varsel i bjergområderne på halvøen, så det kan betyde barro - mudderregn - nogle steder, så det er med at få bilen i parkeringskælderen. Klik HER for vejrmodel over calimaens udbredelse.

Dagstemperaturerne vil falde på De Kanariske Øer, halvøen og Balearerne, og endda ret markant på den østlige halvdel af halvøen. Kun i det vestlige Castilla y León, det cantabriske område og det nordlige Extremadura kan de stige en smule. Nattemperaturerne vil overvejende stige, men der ventes dog et fald på den nordvestlige tredjedel af halvøen. Der forventes frost i Pyrenæerne og lokal frost i andre bjerge på den nordlige halvdel.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Overskyet himmel med udbredt og vedvarende regn, der lejlighedsvis bliver ledsaget af tordenvejr, som lokalt kan være kraftigt i den vestlige del af provinsen. Nattemperaturerne stiger, mens dagstemperaturerne falder, især inde i landet. Dermed lander vi på 13 til 18 grader og otte til 14 i nat.

Med dansk guide på eventyr i Málaga-provinsen? Læs mere HER.

Gran Canaria

Perioder med højtliggende skyer. Nattemperaturerne er svagt stigende i den østlige halvdel og med små ændringer i vest, mens dagstemperaturerne falder i lavtliggende områder i nordøst og sydvest og ellers kun små ændringer på resten af øen, så vi ligger på 17 til 26 grader.

Alicante-provinsen

Skyet eller overskyet himmel med nedbør i de indre områder, men det vil sandsynligvis brede sig til kysten i en mere svag og spredt form. Nattemperaturerne vil stige en smule, og dagstemperaturerne vil falde, lokalt markant. Det betyder 13 til 18 og ni til 11 i nat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.