Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret: weekenden og næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 13/08/2011 - 05:40

Vejr og natur


Sommer og sol i store dele af Spanien. Sådan ser vejrudsigten i hvert fald ud for de mest populære ferieområder.

Sommer og sol i store dele af Spanien. Sådan ser vejrudsigten i hvert fald ud for de mest populære ferieområder.

 

Málaga får i weekenden solrigt og varmt vejr med temperaturer på mellem 23 og 32 grader – varmen kommer snigende hen under aften. Svag vind fra nordøst.

Det varme og solrige vejr fortsætter hele næste uge, hvor det bliver mellem 24 og 31 grader.  Sidst på ugen bliver det varmere og fredag op til 34 grader. Lørdag kan der komme en enkelt byge.

 

Også langs Østkysten bliver det tørt og solrigt, men knap så varmt som i Sydspanien. Både her i weekenden og hele næste uge bliver det mellem 24 og 29 grader. Sidst på næste uge bliver det dog køligere, når der kommer et par skyer og skygger for solen.

 

Kølige nætter på øerne

Vil du have rigtig sommervarme om dagen, men knap så varmt om natten som i Sydspanien, så er Mallorca nok det allerbedste bedste bud. Her vil dagtemperaturen hele ugen komme op over 30 grader, mens laveste nattetemperatur kommer til at ligge på 21 til 22 grader. Ideelt for en ægte spansk badeferie.
Det bliver generelt ret stabilt med sol og varme hele ugen. I løbet af fredag bliver det mere skyet, og der kan komme byger. Men allerede lørdag klarer det op igen, og resten af weekenden bliver tør og solrig, dog ikke nær så varm, da temperaturerne holder sig på mellem 20 og 24 grader.

 

Kan du derimod ikke klare de 30 grader og bagende sol, så lokker de Kanariske Øer med lave sommertemperaturer  og letskyet hele ugen. Mellem 20 og 24 grader, så det er lige til at holde ud. Torsdag bliver det mere skyet, og temperaturen falder til mellem 20 og 22 grader døgnet rundt - og der kan komme et par byger. Fredag igen opklaring og tørt.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.