Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejr: weekenden og næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 08/02/2014 - 00:05

Vejr og natur


Det blæsende og ustadige vintervejr fortsætter i den kommende tid, og weekendvejret er ingen undtagelse. Selv i Sydspanien, som hidtil er gåe...

Det blæsende og ustadige vintervejr fortsætter i den kommende tid, og weekendvejret er ingen undtagelse. Selv i Sydspanien, som hidtil er gået fri af vinterstormen, får vi skyet og vådt vejr. I de sydvestlige egne blæsende, og Nordspanien får en ny rusketur.

 

Costa del Sol får skyet vejr hele weekenden, og der kommer også en del regn. Svag til let vind fra vest. Det bliver også ret koldt med mellem otte og 14 grader, men mandag klarer det op, og der kommer i løbet af ugen nogen sol. Mellem otte og 16 grader. Sidst på ugen let stigende temperaturer og nogen opklaring.

 

Costa Blanca får i dag mest tørt vejr, og der også kommer nogen sol. I løbet af eftermiddagen blæser det op fra sydvest, og i nat bliver det mere skyet. I morgen regn de fleste steder og mellem ni og 16 grader. Natten til mandag bliver det rigtigt blæsende med op til kuling, men vinden lægger sig i løbet af eftermiddagen, og der kommer også nogen sol. Tirsdag solrigt og let til frisk vind. Onsdag blæsende med op til kuling, men fortsat tørt og solrigt. Efterhånden let stigende temperaturer, og det solrige vejr fortsætter resten af ugen.

 

Costa Brava får i weekenden mest skyet vejr, og der kommer lidt regn ind i mellem. I dag blæsende med op til hård vind fra sydøst og mest skyet. I morgen en smule sol først på dagen, men et lavtryk med blæst og skyer trænger i løbet af eftermiddagen ind over området. Natten til mandag blæst og kraftig nedbør med mellem ti og 13 grader. Tirsdag klarer det op, der kommer nogen sol, og vinden lægger sig en overgang. Men natten til onsdag blæser det op igen og det bliver skyet vejr og der kommer regn – men så klarer det op. Resten af ugen blæsende, men der kommer også en del sol.

 

Balearerne får nogen sol det meste af ugen. I dag bliver ret blæsende og skyet med mellem ti og 15 grader. I morgen lidt sol først på dagen, men i løbet af eftermiddagen bliver det mere skyet, og natten til mandag kommer der nogen regn. Men så klarer det igen op, og resten af ugen byder på en del sol, stigende temperaturer og tørvejr.

 

De Kanariske Øer får mest tørt og solrigt vejr, men der kommer også en enkelt byge i ny og næ, og næste weekend er der optræk til en omgang vinterstorm. I dag og i morgen nogen sol, men natten til mandag bliver det mere skyet krydret med regn og blæst. I løbet af dagen klarer det op, og resten af ugen byder på en del sol med let til frisk vind fra nordøst. Sidst på ugen trækker det op til en omgang vintervejr med skyer, regn og kuling.

 

Vejr i Spanien, lørdag kl. 15:00

 

Vejr i Spanien, søndag kl. 15:00

 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.