Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejr: Weekenden og næste uge

Skrevet af , lør, 15/02/2014 - 00:05

Vejr og natur


Vintervejret vil ikke rigtig slippe sit tag i Spanien, og det bliver igen stormende i de nordvestlige egne samt på De Kanariske Øer. De østli...

Vintervejret vil ikke rigtig slippe sit tag i Spanien, og det bliver igen stormende i de nordvestlige egne samt på De Kanariske Øer. De østlige egne får nogen sol, mens Sydspanien må glæde sig over, at der kommer mere nedbør – uanset om man så kan lide det eller ej. Men trøst jer: solen er på vej, og der er udsigt til klart og tørt vejr det mest af ugen

 

Costa del Sol får blandet vejr her i weekenden, med sol og lidt regn ind i mellem. I dag efterhånden mere skyet vejr, og der kommer også en smule regn de fleste steder. Men det bliver lunt, mellem 12 og 17 grader. I morgen skyet først på dagen og let nedbør, men om eftermiddagen klarer det op, og der kommer en del sol. Natten til mandag ned til ni grader, og mandag bliver det skyet, og der kommer nogen nedbør. Men tirsdag klarer det op, og resten af ugen byder på ret klart vejr og sol, og mellem ni og 19 grader.

 

Costa Blanca får mest tørt og solrigt vejr. I dag og i morgen nogen sol og tørt, mellem 11 og 18 grader og svag vind fra skiftende retning. Mandag overskyet og blæsende fra nordøst, men tirsdag klarer det op og resten af ugen kommer der en del sol – men det blive lidt køligere, mellem syv og 17 grader – sidst på ugen nogen varmere.

 

Costa Brava får mere ustadigt vejr, men der kommer også lidt sol ind i mellem. I dag nogen sol og let til frisk vind fra nord, 11 – 15 grader. I nat mere skyet, og i morgen kommer der en smule regn, men det bliver frem for alt mere blæsende. Mandag en overgang en del sol og tørt, svag vind fra skiftende retning og ned til otte grader. Tirsdag tørt men skyet, natten til onsdag nedbør, men onsdag og torsdag kommer der en del sol. Resten af ugen ustadigt med nogen sol, skyet vejr og byger.

 

Balearerne får ret solrigt vejr og kun en smule regn i den kommende tid. I dag og i morgen letskyet og tørt, mellem 11 og 19 grader, og svag vind. Mandag stort set uændret. Tirsdag formiddag er der sol, men i løbet af dagen bliver det mere skyet, og onsdag kommer der byger. Resten af ugen - en del sol og mellem syv og 15 grader.

 

De Kanariske Øer får en våd weekend, hvor det bliver blæsende og der kommer en del nedbør. Et kraftigt uvejr rammer i dag de vestlige øer, og fortsætter hele weekenden. I dag og i morgen er der kulingvarsel, og der kommer en del regn. I dag op til 15 mm regn, og det bliver overskyet, men regnen stilner efterhånden noget af, og i morgen bliver det mest blæsende - op til stiv kuling. I løbet af mandagen stilner uvejret noget af, men det bliver stadig blæsende, og der kommer også en smule regn ind i mellem. Tirsdag og onsdag nogen sol og frisk vind. Torsdag mere skyet og byger. Fredag klarer det op, og næste weekend skulle der igen komme en del sol. Temperaturene stiger i løbet af dagen til mellem 17 og 19 grader.

 

Vejret i Spanien, lørdag kl 15:00

 

Vejret i Spanien, søndag kl 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.