Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret: weekenden og næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 30/06/2012 - 00:15

Vejr og natur


Tørt, solrigt og ret varmt. Vejrudsigten byder på stabilt sommervejr til hele landet, med undtagelse af lidt skyet vejr og mulighed for lidt n...

Tørt, solrigt og ret varmt. Vejrudsigten byder på stabilt sommervejr til hele landet, med undtagelse af lidt skyet vejr og mulighed for lidt nedbør i de nordlige egne. I resten: sol, sol og atter sol.

I dag fortsat varmt, men i løbet af de næste dage falder temperaturen dog til mere moderate grader.

 

Costa del Sol får i weekenden mellem 23 og 33 grader med let til frisk vind fra nordvest. Mandag drejer vinden over i sydøst, og det bliver igen en smule svalere med mellem 21 og 29 grader. Fra onsdag vender vinden igen i nord, og det betyder et temperatur-drop på omkring fem grader til mellem 23 og 33 grader. Næste weekend solrigt og omkring 30 grader.

 

Costa Blanca får efterhånden køligere vejr. I dag op til 32 grader, solrigt og efterhånden ret blæsende fra syd. Søndag noget køligere, og mandag falder temperaturen til mellem 23 og 26 grader. Resten af ugen mest solrigt med mellem 23 og 27 grader og vind fra forskellig retning.

 

Costa Brava bliver det varmt i dag med op til 33 grader, men natten til søndag vender vinden om i nord, og det bliver mere skyet. Søndag kan der komme nedbør, og temperaturen dykker med ti grader til mellem 20 og 24 grader. Mandag fortsat køligt, men tirsdag bliver det igen varmere, og frem til fredag holder den sig mellem 20 og 30 grader. Næste weekend mellem 20 og 24 grader og mulighed for nedbør.

 

Balearerne får en varm lørdag med op til 35 grader og let til frisk vind fra sydvest. Søndag bliver det mere skyet, der kan komme en smule regn, og temperaturen falder til mellem 20 og 25 grader. Resten af ugen tørt og solrigt og op til 33 grader.

 

De Kanariske Øer får mere moderate temperaturer på mellem 20 og 24 grader, letskyet vejr og let til frisk vind fra nord. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.