Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret: weekenden og næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 08/10/2011 - 05:44

Vejr og natur


Køligere vejr er over os, men bare rolig – det varer kun weekenden over! Eller det vil sige, så kan det komme igen. Efterårsvejret er som e...

Køligere vejr er over os, men bare rolig – det varer kun weekenden over! Eller det vil sige, så kan det komme igen. Efterårsvejret er som et gammelt ægteskab: køligt, varmt, køligt, varmt, køligt, varmt.

 

Det bliver køligere, men altså kun for en kort bemærkning. Et lavtryk med mere ustadigt vejr trænger i dag ned over landet, og det giver skyet vejr og byger flere steder.

 

Fra Meteorologisk Institut forlyder det, at de første par efterårsuger har været varmere end normalt, og at det varme vejr kommer igen i næste uge. I løbet i dag bliver det mere skyet, og vi kan få den første efterårsregn i Sydspanien, men det er altså kun små mængder vand, vi taler om.

 

I den nordlige del af landet falder temperaturerne betydeligt, og her kan der komme en del byger - muligvis med torden. I Cantabrien, Pyrenæerne, Catalonien og den nordlige del af Balearerne falder temperaturen med helt op til otte grader. Det bliver mere blæsende, og det kan gøre, at det føles endnu koldere, siger Angel Rivera fra Meteorologisk Institut. Men løbet af søndagen bliver det igen mere stabilt, og fra næste uge bliver det tørt og solrigt - i det mindste indtil onsdag næste uge, hvorefter det så endnu engang kan blive mere udstadigt.

 

I Málaga Provinsen startede lørdagen lidt våd rundt omkring, men her i løbet af eftermiddagen klarer det op igen. Døgnet rundet mellem 21 og 23 grader. Søndag ret solrigt og op til 25 grader. Hele næste uge bliver ret klar og solrig, og midt på ugen vender varmen endda tilbage, og vi får op til 28 grader.

 

Valencia Regionen får masser af sol hele weekenden med temperaturer på mellem 18 og 24 grader. Hele næste uge ret stabilt, men alligevel med en pæn sjat sol og mellem 18 og 23 grader.

 

Den nordlige del af Balearerne får mere skyet vejr i dag, og der kan komme byger. Mellem 17 og 21 grader. Søndag letskyet og mest tørt. Fra mandag bliver det igen klart og varmt, og onsdag bliver det op til 28 grader.

 

Også de Canariske Øer ser ud til at få flot sensommervejr i den næste uges tid med mellem 19 og 26 grader og en del sol.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.