Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret: weekenden og næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 15/06/2013 - 00:05

Vejr og natur


Hvis du ikke er til tidlig hedebølge og 40 graders varme, er der godt nyt: Meget tyder på, at temperaturerne snart falder i det meste af lande...

Hvis du ikke er til tidlig hedebølge og 40 graders varme, er der godt nyt: Meget tyder på, at temperaturerne snart falder i det meste af landet og mere ustadigt vejr. Men først skal vi lige gennem denne weekend i solens tegn.

 

Næste weekend bliver betydeligt køligere end denne, hvor der er varsel om 30 grader og derover i hele Sydspanien.  

 

Costa del Sol får i dag og i morgen solrigt vejr, svag vind overvejende fra øst og temperaturer på mellem 20 og 32 grader. Det tørre og solrige vejr fortsætter det meste af ugen, og vi skal være heldige, hvis der falder en enkelt dråbe ind i mellem. Mandag stadig varm med op til 30 grader, men natten til tirsdag kan der være håb om, at det bliver mere skyet, nattemperaturen falder til 17 grader, og der kan komme et par dråber fra oven. Onsdag mellem 19 og 27 grader og sidst på ugen lidt køligere. Sankthans-dag ”kun” mellem 19 og 24 grader.

 

Costa Blanca får i weekenden behagelige temperaturer på mellem 20 og 27 grader, svag vind fra øst og solrigt. Mandag endnu en del sol, men tirsdag bliver det mere skyet. Vinden drejer over i nordvest, og der kan komme byger - muligvis med torden. Temperaturen tager et pænt dyk til mellem 19 og 22 grader. I løbet af onsdag nogen opklaring og mest tørt, torsdag nogen sol, men fredag kommer der igen mere skyet vejr og byger. I weekenden opklaring og nogen sol, men kun mellem 18 og 22 grader.

 

Costa Brava får ret ustadigt vejr i den kommende uges tid. I weekenden endnu solrigt, vindstille og tørt med mellem 18 og 21 grader, så her slipper man for at få for meget sved på panden. Fra mandag bliver det mere skyet, men endnu nogen sol og tørt. Uændrede temperaturer, men det bliver mere blæsende fra nordøst. Resten af ugen vekslende skydække og byger ind i mellem. Sidst på ugen mere skyet, og lørdag kan der komme nogen nedbør. Temperaturen falder til mellem 17 og 19 grader.

 

Balearerne bliver det varmt her i weekenden med 31 grader på Mallorca. Solrigt og svag vind fra øst. I løbet af ugen vekslende skydække, men mest tørt og en del sol. Mandag op til 33 grader, men de næste dage falder temperaturen til mellem 18 og 24 grader.

 

De Kanariske Øer bliver det heller ikke så varmt, mellem 18 og 22 grader, og nogen sol. Let til frisk vind fra nord, og ind i mellem letskyet og der kan komme en enkelt byge. 

 

Vejr i Spanien, lørdag kl. 15:00

 

Vejr i Spanien, søndag kl. 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.