Venstre-radikale raser over cykelløb
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 21/07/2011 - 11:40
Samfund og Politik
Det venstre-radikale parti Bildu synes ikke specielt godt om det spanske flag, monarkiet og det spanske cykelløb Vuelta Ciclista a España.
Det venstre-radikale parti Bildu synes ikke specielt godt om det spanske flag, monarkiet og det spanske cykelløb Vuelta Ciclista a España.
Faktisk er partiet så indædt modstander af, at de røde-gule farver trænger ind på baskernes domæne, at partiet overvejer at forbyde, at cykelløbet går gennem regionen. Det oplyser det ultrakonservative dagblad ABC.
Cykelløbet Vuelta a España har i 33 år holdt sig langt uden om de baskiske landeveje. Årsagen har været frygt for ETA-attentater og en generel modvilje mod ”spanske” arrangementer i Baskerlandet. Efter hårdt benarbejde fra den socialistiske regeringsleder, Paxti Lopez', sidste år blev det besluttet, at løbets to hårde, afsluttende etaper i år skal gå gennem Baskerlandet.
Vil ikke 'spanioliseres'
Men det altså er ikke alle, der synes, det er en god idé. Repræsentanter for Bildu varslede i går aktioner mod cykelløbet, som partiet betragter som et forsøg på at 'spaniolisere' regionen.
- De lader som om, Baskerlandet ikke eksisterer og kræver at løbet går gennem vores region, som om at vi ikke har nogen selvbestemmelsesret over vores eget territorium, skriver Bildu i en pressemeddelelse.
Partiet mener, at løbet skal vise, at det er lykkedes for de to store partier, PSOE og PP, at der er gennemført spanske tilstande i Baskerlandet, men det er ikke tilfældet, siger de radikale repræsentanter.

De to etaper gennem Baskerlandet skal køres den 9. og 10. september fra Noja til Bilbao og fra Bilbao til Vitoria - dagen inden afsluttningen i Madrid
Kan måske også interessere dig
Regeringen fastholder, at man vil udnytte hele valgperioden efter Junts brud
“Vi vil fortsætte indsatsen for at opnå aftaler.″
Gennemfører sidste fase af omfattende renovation af Palma Lufthavn
Stadig lidt bøvl og byggerod denne vinter.
Vin i hanen - et af de mest populære pilgrimsstop
En særlig pause på Camino de Santiago.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















