Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vinterbadere må vente på det kolde gys

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 14/10/2011 - 12:36

Vejr og natur


Vinterbadere må købe sig en ordentlig omgang isterninger, hvis de skal have det kolde gys inden for nær fremtid. Det varme efterårsvejr bety...

Vinterbadere må købe sig en ordentlig omgang isterninger, hvis de skal have det kolde gys inden for nær fremtid. Det varme efterårsvejr betyder nemlig, at badevandet på Costa del Sol er varmere end normalt.

 

Man skulle ikke tro, at der kun er to uger til november, når man ser på vejret i Sydspanien.

 

Der blev onsdag – som var helligdag i Spanien – målt op til 30 grader i Málaga, og strandene var tætpakkede af lokale og turister, der benyttede det varme efterårsvejr til at hoppe en tur i bølgerne eller smide sig i sandet med en god bog.

 

Det fortsætter lidt endnu

Selvom det kan virke noget atypisk, men det varme efterårsvejr er faktisk ikke noget usædvanligt fænomen, oplyser Meteorologisk Institut.

 

De seneste to år har været dejligt varme, men ikke rekordvarme. Vi skal faktisk helt tilbage til den 14. oktober 1971 for at finde den seneste varmerekord i Málaga Provinsen. Dengang blev der målt 35,8 grader.

 

Meteorologerne vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at vi får mere varme i oktober og begyndelsen af november, så læg ikke badetøjet alt for langt væk. Læs mere om det i den lange vejrudsigt i morgen her på hjemmesiden.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.