Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Voldsom ulykke: En død og otte kvæstede

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 10/09/2024 - 10:58

Ulykke

Bus og fire køretøjer involveret.

Redningsmandskabet måtte skære flere personer fri, der blev fastklemt i en ulykke i går.

En person omkom på stedet, mens otte blev kvæstet i varierende grad i trafikulykken, der skete mandag på TF-64-vejen fra Granadilla til El Médano på Tenerife.

En bus og fire personbiler var involveret, oplyser alarmcentralen i en pressemeddelelse, hvor det også oplyses, at det første alarmopkald kom klokken 18:19.

Den omkomne var en kvinde på 60 år, og hun var passager i en personbil.

Otte personer blev bragt til forskellige skadestuer på øen med følgende skader:

Passagerer i personbiler:

  • 55-årig kvinde med moderat brysttraume og fodskade, kørt til Hospital de Sur.
  • 17-årig kvinde med nakkesmerter og lettere angstanfald, kørt til Hospital del Sur.
  • 50-årig mand med mindre hovedskade, kørt til Hospital del Sur.
  • 23-årig mand med mindre albueskade, kørt til Hospital Universitario Hospiten Sur.

Passagerer i bussen:

  • 30-årig kvinde med nakkesmerter og lettere angstanfald, overført til PAC i San Isidro.
  • 19-årig kvinde med mindre knætraume, overført til PAC San Isidro.
  • 45-årig mand med milde nakkesmerter, overført til Hospital Universitario Hospiten Sur.
  • 65-årig mand med mindre alvorlig skade i maveregionen, overført til Hospital del Sur.
Kan måske også interessere dig
  • ″Jeg kan ikke mere″
    ″Jeg ville have trukket mig for længe siden, der har været ubærlige øjeblikke for mig og min familie.″

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.