Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Voldsomt jordskælv

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 02/10/2013 - 11:33

Vejr og natur


Voldsomt jordskælv på 4,2 ud for Vinaròs på Costa Blanca skaber frygt sikkerheden i forbindelse med underjordiske gaskamre. Alene i løbet a...

Voldsomt jordskælv på 4,2 ud for Vinaròs på Costa Blanca skaber frygt sikkerheden i forbindelse med underjordiske gaskamre. Alene i løbet at den seneste uge har der været 141 jordskælv ud for Costa Blanca, hvoraf de 20 fandt sted i går.

 

Hver af dem har haft epicenter nær Castor-gas-boreplatformen ud for Vinaròs i Castellón Provinsen. Det oplyser Geografisk Institut.

 

300 skælv siden boringer

Det kraftigste blev i går målt til 4,2 og slog dermed rekorden fra dagen forinden på 3,9 - og kommer på trods af en henstilling fra Industriministeriet om en indstilling af boringerne i området.

 

Der er investeret op mod 1,2 milliarder til udvinding i en gammel gaslomme omkring 1,75 kilometer under havbunden. Lommen skal fyldes op med gas og skal kunne dække en tredjedel af Valencia Regionens gasforsyning i 50 dage.

 

Men siden boringerne startede den 13. september har der været 300 jordskælv. De fleste af disse har været af meget lav intensitet, hvilket betyder, at de ikke er blevet mærket af indbyggerne. Med de seneste rystelser har nået et niveau, der kan forårsage skader i den umiddelbare nærhed.

 

Ignorerer henstilling

Talsmand for spansk geografisk forbund og FN-konsulent, Jonathan Gómez Cantero, bekræfter, at mikro-skælvene forårsaget af Castor-platformens aktiviteter er stigende i hyppighed og størrelse.

 

Spaniens Industriministeriet beordrede torsdag sidste uge en indstilling af gas-aktiviteterne, indtil eksperterne havde se nærmere på årsagen til de mange jordskælv. Gómez Cantero mistænker dog, at gasboringerne er fortsat trods henstillingen og kræver derfor et forbud.

 

Gómez Cantero siger, at situationen er alvorlig og bør få de røde advarselslamper til at blinke, eftersom situationen endnu ikke under kontrol, skriver Thinkspain.

 

Ingen kender konsekvenserne

Skælvene kan få alvorlige konsekvenser for området både på kysten og havbunden, det skader marine-livet og fører til undersøiske jordskred, som ingen kender konsekvenserne af, tilføjer den spanske geograf.

 

Kongresmedlem for nationalistpartiet ERC, Alfred Bosch, bad i går Industriminister José Manuel Soria, om omgående at komme med en udmelding om konsekvenserne af gasboringerne i området.

 

Også borgmesterene i Vinaròs, Juan Bautista Juan, i nabokommunen Benicarló, Marcelino Domingo, og i Peñíscola, Andrés Martínez, sagde på et pressemøde i går eftermiddag, at de kræver sikkerhed for følgerne af gasboringerne.

 

- Indtil der er skabt sikkerhed for indbyggerne, kræver vi, at Industriministeriet står fast på sit forbud mod gas-boringerne, siger Juan Bautista.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.