Ryttere i chok efter dødsfald
Skrevet af Pia Bruun, man, 06/09/2010 - 12:10
Samfund og Politik
Lige siden starten på Vuelta a Espana i Sevilla har det britiske storhold Team Sky været plaget af en virus, som har ramt både ryttere og staben...
Lige siden starten på Vuelta a Espana i Sevilla har det britiske storhold Team Sky været plaget af en virus, som har ramt både ryttere og staben omkring de aktive.
Men at sygdommen skulle få så tragiske konsekvenser, havde ingen dog forestillet sig.
Nu er hele Vuelta-karavanen imidlertid i chok efter meldingen om, at Team Skys spanske massør Txema González fredag afgik ved døden. Han havde været indlagt på sygehus i Sevilla i knap en uge.
I første omgang troede man, at Team Sky led af madforgiftning, men det viste sig ikke at være tilfældet. I stedet antages det nu, at det er en endnu ukendt virus, som har angrebet det britiske mandskab.
Stort set alle ryttere på holdet har været syge. Sydafrikaneren John-Lee Augustyn og englænderen Ben Swift udgik på 3. etape, og fredag aften blev samtlige ryttere på holdet trukket ud af løbet.
Efter meddelelsen om dødsfaldet besluttede direktøren for Vuelta a Espana, Javier Guillén, at indlede lørdagens etape med et minuts stilhed.
Spekulationerne går ifølge spanske medier på, om virussen kan stamme fra et doping-præparat, der har været anvendt af det britiske hold.
Kan måske også interessere dig
Spanien bygger verdens største undervands-brintnet
Megaprojekt til milliarder: Sådan forbinder BarMar Spanien og resten af Europa under Middelhavet
Første kombinerede tarm- og bugspytkirteltransplantation gennemført
Hospital 12 de Octubre skriver medicinhistorie med kompleks dobbelttransplantation.
Der findes (næsten) ikke ord til at beskrive, hvor flot her er, men vi prøver!
La gruta de Las Maravillas er et - ja - vidunderligt syn.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















