Zapatero ligeglad med opløsning af ETA
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 27/07/2011 - 11:42
Samfund og Politik
Rendyrket fiktion, siger Spaniens premierminister, José Luis Rodríguez Zapatero, til rygterne om at landets regering vil udskrive valg, hvis E...
Rendyrket fiktion, siger Spaniens premierminister, José Luis Rodríguez Zapatero, til rygterne om at landets regering vil udskrive valg, hvis ETA meddeler, at organisationen opløser sig selv.
Ifølge oplysninger i det konservative dagblad El Mundo ventes den forbudte baskiske undergrundsorganisation inden for kort tid at opløse sig selv og overlade kampen for et selvstændigt Baskerland til det nystiftede nationalistiske venstrefløjsparti Bildu.
Fiktion at vente på våbenhvile
Men Zapatero afviser kategorisk al snak om, at regeringen nu afventer den glædelige nyhed om ETA's opløsning for at udskrive valg.
På et møde mandag i London med den britiske premierminister, David Cameron, var den spanske regeringsleder klar i mælet:
- Når det gælder landets sikkerhed, så har jeg nogle helt klare forestillinger om, hvordan regeringens politik skal se ud, og når det gælder spekulationer om, at vi nu afventer en meddelelse om ETA's opløsning for at kunne udskrive valg – ja - så er det ren fiktion, Zapatero.
Den opmærksomme læser vil nok bemærke, at det blot er det seneste valgrygte i rækken. Hvornår valget bliver, kan vi kun gætte på, men hvad, vi ved med sikkerhed, er, at det ikke bliver det sidste valgrygte.
Kan måske også interessere dig
Nyt dekret: Bedre brandsikring af de spanske skove
Den spanske regering øger indsatsen for at forebygge og bekæmpe skovbrande i hele landet.
Traktor-kaos lammer Catalonien: Landmænd i oprør over historisk EU-aftale
Centrale færdselsårer som motorvejen AP-7 er blokeret af vrede landmænd, der nægter at acceptere den nye frihandelsaftale mellem EU og Mercosur-landene.
Hvornår kom julemanden egentlig til Spanien?
Dengang kikkede vi ikke i skorstenen efter julemanden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















