Málaga bag kulisserne

Share this
UDFLUGT: Selv om du har været i Málaga flere gange, vil guide Pia Bruun vise dig sider af byens historie som du (formentlig) ikke kender! OBS: Turene i oktober har været udsolgt, og der er nu ny tur den 9. november 2021.

Det her er ikke nogen almindelig bytur i Màlaga. Med udgangspunkt i et bykort fra 1901 skruer vi tiden tilbage til byens "guldalder" og hører om aristokrater, industrimagneter og finansfolk, der fik afgørende betydning for, at Málaga blev en moderne industriby. 

 

Vi mødes passende ved H.C. Andersen statuen og skruer tiden tilbage til dengang forfatteren nød sine slentreture på Alamedaen - uden biler og trafik, og så med direkte udsigt til havet. 

 

Málaga lige inden århundredskiftet

 

Vi hører om den stenrige Trinidad Grund, som blev gift ind i Málagas mest velhavende familie og hendes makabre skæbne, da hun blev enke og på tragisk vis mistede sin mand og alle sine børn.

 

Vi hører om Spaniens første 'shoppingstreet', som lå i Málaga, om århundreders blodig tyrefægtning midt på Plaza de la Constitución, om massegraven med de liberale frihedskæmpere under obelisken på Plaza de la Merced og meget mere.

 

Kort sagt, så kommer vi godt rundt i byens centrale gågader i et tempo, hvor alle kan følge med.

 

Tilgængelig for gangbesværede

 

Málagas ubestridte hovedstrøg er Calle Larios med alle de kendte butikker, og det er også her vi finder nogle af byens fineste bygninger fra 1800-tallet.

 

Vi går bag facaden og Málagas marmorbelagte gader og torve

 

Indvielsen af Calle Larios den 27. august 1891 skete under stort ståhej. Men der er en detalje, som mange ikke kender: Der var nemlig ingen til stede fra den familie, der havde fnansieret og lagt navn til gaden.

 

Men hvorfor ikke? Hvad var baggrunden? Den og mange andre spændende historier får du på byvandringen. Vi skal også finde ud af hvor Larios-paladset lå og hvad der er tilbage af det!

 

Starten af 1900-tallet: Calle Larios var en revolutionerende nyskabelse

 

Vi slutter turen på Plaza det la Merced, og hører om de 49 helte, der ligger begravet nede under fliserne. Det er kun de færreste der ved, at der her ligger noget af en kirkegård neden under dine fødder.

 

Du får også forklaringen på, hvorfor det trejde element på obelisten ov er frihedskæmperne er lidt skævt og hvorfor der er indsat en ekstra sten til at bære den øverste del af obelisten. 

 

Obelisken uden for Pablo Picassos fødehjem er drejet....

 

Byvandring

  • Dato: Tirsdag den 9. november kl. 11:00 
  • Sted: H. C. Andersen statuen, Calle Ancla, 2 (La Alameda) Málaga. Se kort HER
  • Varighed: Cirka to timer
  • Deltagertal: Max 15 personer 
  • Pris: 12 euro

 

VIGTIGT: Turen afvikles i henhold til gældende Corona-bestemmelser med afstand og maske. Efter tilmelding vil du modtage opdateret information, flere praktiske oplysninger, og hvad du ellers mener at have brug for.

 

Tilmelding hos: pia.bruun@gmail.com

 

Rute: Centrale gader i Málaga centrum i alt cirka to kilometer.

 

Vi kunne jo slutte af med en tapa...

 

NB: Hvis du er blandt Amigos, så husk at benytte den email, du er registreret med og skriv, af du er Amigos af hensyn til din førsteret til reservation.

 

Jeg glæder mig til at se jer alle igen til nye aktiviteter til efteråret!

 

Se flere nyheder i temaet
Powered by Drupal, an open source content management system

Política de cookies                                                       Aviso legal                                                      Política de privacidad

 

ESPAÑA   

Open source online newspaper and magazine software