1.040 års fængsel
Skrevet af Pia Bruun, man, 24/05/2010 - 10:32
Samfund og Politik
Tre ETA-terrorister er blevet idømt mere end 1000 års fængsel for attentatet mod lufthavnsterminalen T3 i Madrid den 30. december 2006.
Tre ETA-terrorister er blevet idømt mere end 1000 års fængsel for attentatet mod lufthavnsterminalen T3 i Madrid den 30. december 2006.
To sydamerikanske statsborgere blev dræbt i eksplosionen, og i alt 41 mennesker blev såret. 313 biler blev smadret, da lufthavnsterminalens parkeringshus brasede sammen.
De dømte ETA-terrorister er desuden sigtet for at have planlagt et bilbombeattentat mod finanscentret AZCA i Madrid. Attentatet blev forpurret, fordi politiet nåede at anholde gerningsmændene.
Planerne om bombeattentatet mod AZCA kom efter ordre fra ETA's øverste ledelse, der havde bedt en lokal kommandogruppe om at forberede et attentat i det centrale Madrid. De anholdte ETA-terrorister nåede at gennemsøge finanscentret, der ligger ved det trafikerede hovedstrøg Paseo de la Castellana, og udarbejdede bagefter en detaljeret rapport.
Bombeattentatet mod finanscentret i Madrid skulle have fundet sted i begyndelsen af 2008; omkring et år efter attentatet mod lufthavnen i Barajas. Anholdelsen af to af kommandogruppens medlemmer betød imidlertid, at planerne blev taget af bordet.
Retssagen mod de to foregår i denne uge.
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
Bøde på 600 euro for at sparke til en herreløs kat
Den nu bekræftede dom kender ham skyldig i en let forbrydelse af dyremishandling.
Tillykke til en lille perle, der bringer både fred, visdom og harmoni
Glædelig olivendag til både dig, mig og alle andre.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















