Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

1.890 boliger til 100.000 euro

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 07/06/2011 - 11:46

Bolig


Der er masser af kvadratmeter til små priser for den vakse investor. En hurtig søgning på nettet giver næsten 2.000 resultater, hvis man sø...

Der er masser af kvadratmeter til små priser for den vakse investor. En hurtig søgning på nettet giver næsten 2.000 resultater, hvis man søger på lejlighed i Málaga til 100.000 euro.

 

Et eksempel: Lejlighed i Málaga C. 150 meter fra vandet, sydvendt og havudsigt, supernedsat pris: 100.000 euro, eller for de, der stadig husker boligpriserne i de gamle pesetas: 62 m2 for 16 millioner ptas.

 

Det er naturligvis krisen, der har fået boligejere til at sælge til næsten hvad som helst – for hvis banken ikke vil overtage boligen, gælder det om at komme af med den.

 

Har aldrig set noget lignende

Formand for ejendomsmæglernes forbund i Málaga, Cayetano Rengel, bekræfter, at der er reelle supertilbud på markedet for tiden.

 

- I de 31 år, jeg har været i branchen, har jeg aldrig oplevet noget lignende. I byggeboomets bedste år blev ejendomme, som havde en skødepris på fire millioner pesetas, solgt for det ti-dobbelte, siger han.

 

Boligsalget styrtdykkede i perioden fra 2007 til 2010 med godt 45 procent, da salget faldt fra 38.976 til 21.110 enheder. Men også priserne er fulgt med ned – omend dog i mindre omfang.

 

La Duquesa Golf & Country Club

 

Prisen på en kvadratmeter bolig er faldet fra 2.254 euro i 2007 til 1.826 euro i 2010. Det svarer til knap 20 procent, og intet tyder på, at tendensen ændrer sig sådan lige foreløbig. Og hvis du leder efter et rigtig supertilbud, kan der være næsten halvdelen at spare – som eksempelvis ved dette tilbud fra Manilva:

 

”Supertilbud: Luksuslejlighed nær strand, havn og golfbaner i La Duquesa. 135 m² med to soveværelser, 2 bad og fælles pool. Før 290.000 euro – nu 145.000”.

 

Med en besparelse på 45 procent er det da en prisnedsættelse, der er til at tage og føle på.

 

Læs også artiklen: Til salg - men hvornår?

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.