Advarsel om mulige uroligheder i flere byer lørdag
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 31/10/2026 - 06:42
Katastrofe
Politi i forhøjet beredskab
Spanske sikkerhedsstyrker er i højeste beredskab forud for lørdag den 31. oktober, på grund af omfattende onlinetrusler om organiserede optøjer og plyndringer i flere af landets største byer.
Gennem sociale medier som TikTok og lukkede beskedgrupper har netværket "Blocus" opfordret unge til at samles iført sort tøj og hætter for at begå hærværk og plyndre butikker, særligt i de centrale handelsgader. Fænomenet er inspireret af lignende hændelser i Frankrig og førte senest den 24. oktober til voldsomme uroligheder i Barcelona med smadrede butiksruder og 133 anholdelser til følge.
Truslen for lørdag retter sig primært mod centrale pladser og gader i Madrid, Barcelona og Valencia, men opfordringerne til koordineret hærværk har også spredt sig til andre byer, herunder Bilbao, Málaga og Santa Cruz de Tenerife.
Myndighederne har indkaldt ekstraordinært mange betjente for at forhindre forsamlingerne i at eskalere i løbet af eftermiddagen og aftenen. Det anbefales, at man udviser ekstra forsigtighed i de berørte byers centrum, undgår større forsamlinger af sortklædte unge og generelt følger politiets anvisninger.
Og lynhurtigt trækker sig væk, hvis man er endt i urolighederne!
Kan måske også interessere dig
Mudderet vaskes væk og biler til tørre
Kystbyer kæmper for at redde hjem og livsværk efter DANA Adam.
Klimatilpasningen går alt for langsomt i byerne
Klimarapport med dyster dom: Spanske byer halter langt efter i kampen mod heden.
Alcázar de San Juan – endnu en skjult perle
By med historie og charme.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















