Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Afviser olieboringer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 13/01/2011 - 11:52

Samfund og Politik


Der bliver ikke foretaget olieboringer ud for Costa del Sol. Det sagde regeringens viceminister, Manuel Chavez, under sit besøg i Málaga forle...

Der bliver ikke foretaget olieboringer ud for Costa del Sol. Det sagde regeringens viceminister, Manuel Chavez, under sit besøg i Málaga forleden.

 

Dermed går ministeren stik imod sin egen regering, som tidligere på måneden forsikrede, at der ikke var nogen fare i forbindelse med de planlagte undersøgelser efter olie og gasforekomster i havbunden ud for Màlaga Provinsen. Læs mere her


Ministeren hævder, at der ikke vil blive foretaget nogen form for boringer eller undersøgelser, som potentielt kan skade turismen.

- Der er ikke truffet nogen endelig afgørelse om olieudvinding. Vi venter stadig på resultatet af flere undersøgelser, hævder ministeren og understreger, at de tilladelser, der er givet, udelukkende gælder undersøgelser – ikke deciderede boringer.


Industriministeriet gav inden jul tilladelse til at det canadisk-baserede olieselskab CNWL OIL España søger efter olie- og gasforekomster i Alborán-havet.

Det spanske olieselskab Repsol bekræfter, at der er indleveret en ansøgning om udvinding af gas fra havbunden ud for Calaburras i Mijas Kommune i Málaga Provinsen.

 

Men udtalelserne fra Manuel Chavez har ikke formået at berolige gemytterne.

- Der er vel ingen der tror på, at et multinationalt selskab bruger millioner på at lede efter olie og gas, hvis ikke det har sikkerhed for, at man bagefter kan gå i gang med udvinding og produktion, lyder det fra kritikere.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.