Elsker spanierne virkelig de turbokyllinger, der dominerer i supermarkederne?

Mens debatten om de såkaldte turbokyllinger raser i Danmark, og nogle dagligvarekæder overvejer at udfase de hurtigtvoksende racer fra kølediskene, ser billedet markant anderledes ud sydpå.

I Spanien udgør den intensive produktion af hurtigtvoksende slagtekyllinger fortsat langt størstedelen af markedet, og forbrugernes fokus på lave fødevarepriser holder fast i produktionsformen.

Spaniens fjerkræsektor er blandt de største i Den Europæiske Union, og mellem 90 og 95 procent af det kyllingekød, der produceres og sælges i landet, stammer fra hurtigtvoksende hybrider som Ross 308 eller Cobb 500. Kyllingerne opdrættes i lukkede, tætpakkede haller og når deres fulde slagtevægt på blot fem til seks uger. Den ekstreme væksthastighed medfører de samme veldokumenterede velfærdsproblemer som i resten af Europa, herunder gangbesvær, organsvigt og ledskader.

Men hvad nu, hvis vi giver turbokyllingen opvækst i landlige omgivelser?

Turbokyllingens genetik trumfer idyllen

Hvis en Ross 308 eller Cobb 500 klækkes på en traditionel bondegård og får et liv som fritgående med almindeligt foder, vil den stadig vokse med enorm hast. Disse kyllinger er biologisk fremavlet med det ene formål at omdanne foder til kød så hurtigt som muligt. I et industrielt miljø tager det en Cobb 500 eller Ross 308 præcis 35 dage at nå en vægt på omkring 2,2 kilo. På en almindelig gård med standardfoder og motion vil væksten bremses en smule, så fuglen typisk runder 2 kilo på 40 til 45 dage. Kyllingerne mangler dog naturlige instinkter til selv at søge føde, og uden konstant, overvåget management vil de hurtigt bukke under og dø. Genetikken tvinger kødproduktionen fremad, og kroppen bliver derfor alt for tung til, at fuglen kan bære sig selv naturligt ude i det fri.

Den langsomtvoksende landkylling

Vælges der i stedet en race, som ikke er en industri-hybrid, forløber væksten langt mere naturligt. Særlige langsomtvoksende racer og mere traditionelle landkyllinger har en gennemsnitlig daglig tilvækst på blot 30 til 45 gram. Det betyder, at det under fritgående forhold og med almindeligt foder vil tage mellem 56 og 81 dage at runde en vægt på 2 kilo. Går man helt tilbage til rene og oprindelige landracer, tager det ofte mellem 115 og 150 dager blot at nå en slagtevægt på 1,3 til 1,8 kilo under lignende forhold. Denne langsomme og afbalancerede vækst sikrer, at knogler, organer og fysik udvikles i et tempo, hvor fuglen reelt er i stand til at leve et udendørs, fritgående liv uden at lide overlast.

Dyreværnsorganisationer presser på

Kampen mod produktionsformen i Spanien drives i høj grad af dyrevelfærdsorganisationer som Equalia og AnimaNaturalis. Organisationerne gennemfører løbende kampagner og offentliggør afslørende optagelser fra konventionelle farme for at skabe opmærksomhed om dyrenes lidelser og presse detailhandlen til handling.

Det centrale omdrejningspunkt for denne indsats er det europæiske initiativ European Chicken Commitment. Standarden stiller krav om anvendelse af langsommere voksende racer med bedre sundhed, lavere belægningsgrad i staldene, adgang til dagslys og berigelse af staldmiljøet samt forbud mod de mest stressende bedøvelsesmetoder ved slagtning. Flere internationale supermarkedskæder med afdelinger i Spanien har tilsluttet sig målsætningerne, men implementeringen går trægt sammenlignet med det nordlige Europa.

Prisen vejer tungest ved køledisken

Årsagen til det fortsatte overtag for de hurtigtvoksende kyllinger i Spanien bunder i høj grad i købekraft og forbrugsvaner. Kylling betragtes i spanske husholdninger som en uundværlig og billig kilde til animalsk protein, og inflationen på basale fødevarer har forstærket prisfølsomheden yderligere.

Hvor alternativer som fritgående eller økologiske kyllinger vinder frem som en fast del af sortimentet i mange nordeuropæiske butikker, udgør de i Spanien fortsat en begrænset niche. For flertallet af spanske forbrugere er prisen pr. kilo fortsat den afgørende faktor ved indkøbskurven.

Hvori består European Chicken Commitment (ECC)?

European Chicken Commitment er et fælleseuropæisk initiativ, der er udarbejdet af en række af de førende dyrevelfærdsorganisationer i Europa. Det har til formål at hæve minimumsstandarden for velfærden hos slagtekyllinger i fødevaresektoren. Virksomheder, der tilslutter sig, forpligter sig til at opfylde følgende krav senest i 2026:

• Langsommere voksende racer: Der må kun anvendes kyllingeracer, der vokser langsommere og har en mere naturlig kropsudvikling end de traditionelle ”turbo-kyllinger”.
• Mere plads i staldene: Den maksimale belægningsgrad sænkes til 30 kg/m², hvilket giver dyrene væsentligt mere bevægelsesfrihed end de nuværende lovkrav.
• Bedre miljø i staldene: Der stilles krav om naturligt dagslys samt adgang til strøelse og legesager (f.eks. halmballer og siddepinde), så kyllingerne kan udvise naturlig adfærd.
• Ingen stressende bedøvelse: Den udbredte og smertefulde metode med at hænge fuglene op i benene før bedøvelse i vandbad skal erstattes af mere skånsomme metoder, f.eks. gasbedøvelse.
• Uafhængig kontrol: Alle standarder skal underkastes tredjepartskontrol for at sikre, at kravene overholdes i hele leverandørkæden.

Disse detailhandelskæder har formelt forpligtet sig

til at implementere kravene fra European Chicken Commitment (ECC), primært gældende for deres egne mærkevarer (marca blanca) frem mod 2026:

• Aldi España: Var den første store dagligvarekæde i Spanien, der tilsluttede sig ECC (i slutningen af 2020) efter dialog med dyreværnsalliancen Open Wing Alliance og Igualdad Animal. Kæden forpligtede sig til at udfase de hurtigstvoksende racer og hæve pladskravene i sin leverandørkæde.
• Eroski: Den baskiske kooperative supermarkedskæde tilsluttede sig initiativet i foråret 2022 og forpligtede sig til at anvende ECC-kriterierne på alt fersk, frossent og forarbejdet kyllingekød under eget brand.
• Carrefour España: Den franske gigant, som er en af de absolut største aktører på det spanske dagligvaremarked, tilsluttede sig officielt den spanske del af ECC i juli 2022 på tværs af sine mere end 1.400 butikker.
• Alcampo (Auchan): Tilsluttede sig i starten af 2022 med målet om fuld overholdelse af ECC-standarderne for egne mærkevarer af kyllingekød.

En imponerende liste, som jeg godt nok forholder noget skeptisk over for.  Man skal nok især hæfte sig ved "egne mærkevarer" og ikke holde sig tilbage for at spørge ind til, hvor mange dage den pågældende kylling - eller dele af den - er gammel.

Kæderne der mangler eller kører egne standarder

• Mercadona: Spaniens suverænt største supermarkedskæde (med over 25 % markedsandel) har ikke tilsluttet sig det fulde European Chicken Commitment. Mercadona arbejder i stedet med sin egen dyrevelfærdspolitik og nationale certificeringer (f.eks. Welfair / AENOR Conform), men stiller ikke det generelle krav om at forbyde de hurtigstvoksende racer på tværs af standardsortimentet, hvilket gør dem til et hyppigt mål for kampagner fra spanske dyreværnsorganisationer.
• Lidl España: Hvor Lidl i visse andre europæiske lande (f.eks. Frankrig) har taget skridt i retning af ECC-kriterierne, har kæden i Spanien været under kraftigt pres og kritik fra organisationer som Observatorio de Bienestar Animal (OBA) for fortsat at basere det spanske basissortiment på konventionelle turbokyllinger.

Sådan er kyllinger mærket i Spanien

De spanske mærkningsregler følger EU-standarderne for handelsnormer for fjerkrækød og opdeles overordnet i følgende kategorier:

Konventionel kylling (Pollo convencional / intensivo): Udgør over 90 procent af markedet. Hurtigtvoksende racer slagtes efter typisk 35–42 dage. Opdrættet foregår udelukkende indendørs i store stalde med høj belægning (op til 39–42 kg kød pr. kvadratmeter).

Ekstensiv staldkylling (Pollo criado en interior): Indendørs opdræt med lavere belægningstæthed end konventionel produktion og ofte en lidt længere vækstperiode (mindst 56 dage for visse langsommere voksende typer).

Fritgående kylling (Pollo campero / al aire libre): Dyrene skal have adgang til udendørs arealer i mindst halvdelen af deres levetid. Belægningstætheden i stalden er lavere, og der anvendes som regel mere langsomtvoksende racer, der slagtes efter tidligst 56 til 81 dage afhængigt af den specifikke godkendelse.

Traditionel fritgående kylling (Pollo campero tradicional): Stiller strengere krav til udearealets størrelse (mindst 2 kvadratmeter pr. kylling) og en minimumslevealder på 81 dage før slagtning.

Økologisk kylling (Pollo ecológico / biológico): Certificeret efter EU’s økologiforordning. Kræver langsomtvoksende racer med en minimumsalder på 81 dage ved slagtning, økologisk foder uden brug af forebyggende antibiotika, lav belægning i stalden og rigelig adgang til grønne udendørsarealer (mindst 4 kvadratmeter pr. dyr).

Hvilken kylling køber du næste gang?

Velbekomme og god weekend!