Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Akademisk medarbejder søges til Danmarks ambassade i Madrid

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 03/07/2023 - 10:08

Samfund og Politik

Madrid mangler en engageret og analytisk stærk akademisk medarbejder.

Den danske ambassade i Madrid søger en engageret og analytisk stærk akademisk medarbejder.

Du vil blive en del af teamet for politik og public diplomacy (PD) og vil arbejde tæt sammen med ambassadens ledelse og få ansvar for en række opgaver både i forhold til politik (EU-sektorområder og spansk indenrigspolitik - ca. 75 pct.) samt kommunikation og PD (ca. 25 pct.).

Du vil selvstændigt skulle repræsentere Danmark på visse møder i spanske ministerier og tænketanke.  

Ambassaden lægger stor vægt på åbenhed, samarbejde og trivsel og tilbyder en dynamisk arbejdsplads med mulighed for selvstændigt ansvar og varierede opgaver. Stillingen giver dig mulighed for at styrke din indsigt og erfaring med EU fra en hovedstad, som er blevet en stadigt vigtigere europapolitisk aktør efter Brexit. Derudover vil du få et unikt indblik i spansk politik i kølvandet på parlamentsvalget d. 23. juli 2023. 

Arbejdsopgaver

  • Politisk analyse af spansk indenrigs- og EU-politik og besvarelse af instruktioner fra danske myndigheder.
  • Deltagelse i EU-briefinger og bidrag til udbygning af ambassadens netværk i Spanien.
  • Presse- og mediehåndtering samt ansvar for ambassadens hjemmeside og SoMe-kanaler.
  • Oplæg om ambassadens opgaver og spanske samfundsforhold. 
  • Ad hoc-opgaver, herunder støtte til den konsulære afdeling i krisesituationer. 

Kvalifikationer

  • Evne og vilje til at tage ansvar og levere resultater af høj faglig kvalitet i et travlt, men spændende arbejdsmiljø.
  • Relevant videregående uddannelse på kandidatniveau med gode resultater som for eksempel samfundsvidenskab eller humaniora.
  • Stærke analytiske evner og omhu i sagsfremstillingen. Erfaring fra Udenrigsministeriet eller den danske centraladministration – f.eks. gennem praktikforløb eller studiejobs vil være en fordel, men ikke et krav.
  • Kendskab til spanske/danske samfundsforhold.
  • Gode formuleringsevner, såvel mundtligt som skriftligt. 
  • Flydende dansk, spansk og engelsk både mundtlig og skriftligt.
  • Erfaring med ekstern kommunikation og SoMe samt gode IT-kompetencer.
  • Samarbejdsorientering, fleksibilitet og evne til at bygge netværk. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte ambassadens souschef, Tue Krarup-Pedersen på tuekra@um.dk

Ansættelsesforhold

Der er tale om en to-årig fuldtidsstilling med mulighed for forlængelse. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til kvalifikationer og i øvrigt følge vilkårene som lokalt ansat medarbejder på ambassaden i Madrid. Ansættelsen forudsætter sikkerhedsgodkendelse fra de danske myndigheder. Startdato senest d. 1. november 2023 eller snarest efter sikkerhedsgodkendelse. 

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist mandag den 28. august 2023. Ansøgning sendes til madamb@um.dk med emnefeltet: ”Akademisk medarbejder + fulde navn”. Der vedhæftes motiveret ansøgning på maksimalt en side, CV, karakterbevis fra hele universitetsforløbet, samt eventuelle  referencer og dokumentation for sprogkundskaber. Ansættelsessamtaler og sprogtest planlægges gennemført i begyndelsen af september 2023.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.