Aragón gik til valg

I går, søndag den 8. februar 2026, var øjnene rettet mod Aragon, da over en million vælgere gik til stemmeurnerne. Det er første gang i regionens historie, at der afholdes et fremskudt valg – et dristigt træk fra den siddende præsident, Jorge Azcón, efter at hans koalition med Vox brød sammen sidste sommer.

Valget ses af mange politiske analytikere som det "spanske Ohio"; en vigtig strømpil for den nationale politiske temperatur og en test af, om den nuværende højrefløjsbølge kan holde dampen oppe uden interne splittelser.

Kandidaterne: Kampen om Pignatelli

Seks hovedpersoner kæmpede om magten i det regionale parlament, Las Cortes de Aragón, hvor 34 mandater kræves for et absolut flertal:

• Jorge Azcón (PP): Den siddende præsident søgte genvalg under sloganet "Aragón imparable". Hans mål er et stærkt mandat, der gør ham uafhængig af Vox, men meningsmålingerne antyder, at han får svært ved at nå de 34 mandater alene.

• Pilar Alegría (PSOE): Den tidligere minister og nationale talskvinde er vendt "hjem" for at udfordre Azcón. Hendes kampagne har fokuseret på sociale rettigheder, men hun kæmpede mod målinger, der spår partiet det dårligste resultat i regionen i årtier.

• Alejandro Nolasco (Vox): Efter bruddet med PP står Nolasco nu som den potentielle "kongemager". Vox forventes at vokse betydeligt, og spørgsmålet er, hvor høj en pris de vil kræve for at støtte Azcón igen.

• De regionale stemmer: Jorge Pueyo (CHA) og Tomás Guitarte (Aragón Existe) kæmpede for at bevare de lokale interesser i et polariseret landskab, mens venstrefløjen er splittet mellem Podemos og IU-Sumar.

Forventningerne til aftenen

Meningsmålingerne op til valgdagen har tegnet et billede af en klar sejr til de borgerlige partier, men med en kompliceret vej til regeringsmagten. Selvom PP står til at blive det største parti (estimerede 28-30 mandater), peger alt på, at Azcón igen skal se mod højre for at finde støtte.

Den store ubekendte var valgdeltagelsen. Med et valg afholdt i februar frem for det traditionelle maj, er der spænding om, hvorvidt kulden og det politiske træthedssyndrom vil holde vælgerne hjemme – eller om ønsket om stabilitet vil drive dem til urnerne i hobetal.

Her er det foreløbige resulatat

Efter valgstederne i de 731 kommuneener lukkede klokken 20:00 var de foreløbede resultater klokken 22:53  med over 98,7 % af stemmerne optalt følgende:

Valgdeltagelse: 67,5 % (En lille tilbagegang fra 68,9 % i 2023)

Mandatfordelingen i Las Cortes

(34 mandater kræves for absolut flertal)

Hvem skal nu regere?

Resultatet betyder, at Jorge Azcón (PP) trods en tilbagegang på to mandater står med gode kort på hånden til at fortsætte som præsident, men han er nu totalt afhængig af Vox. Sammen har de 40 mandater, hvilket er solidt over de 34, der kræves for flertal.

Vinderen af valget: Alejandro Nolasco og Vox er nattens helt store vindere. De har fordoblet deres mandattal fra 7 til 14 og har nu en afgørende stemme i regionens fremtid. Også det regionale venstrefløjsparti CHA har haft en fantastisk aften og fordoblet deres mandater.

Nattens store taber: PSOE og Pilar Alegría må konstatere et historisk nederlag, hvor de rammer deres lavpunkt på 18 mandater. Samtidig er det en sørgelig aften for de gamle regionale kræfter i PAR og venstrefløjspartiet Podemos, der begge helt ryger ud af parlamentet.

Perspektivering

Valget bekræfter en national tendens, hvor de traditionelle store partier (især PSOE) bløder stemmer til fløjene. Azcóns satsning på et fremskudt valg for at stå stærkere alene slog fejl; han er nu mere bundet til Vox end nogensinde før. For Madrid og premierminister Pedro Sánchez er resultatet i "det spanske Ohio" en alvorlig advarselslampe.