Barnemorder for retten
Skrevet af Pia Bruun, fre, 21/05/2010 - 12:06

Samfund og Politik
Moderen til de to børn på et og fem år, der tirsdag blev fundet kvalt på et hotelværelse i den nordspanske ferieby, Lloret del Mar, bliver i d...
Moderen til de to børn på et og fem år, der tirsdag blev fundet kvalt på et hotelværelse i den nordspanske ferieby, Lloret del Mar, bliver i dag stillet for en dommer.
Kvinden, Lianne S, har ifølge flere spanske medier tilstået forbrydelsen.
Der blev i går foretaget omfattende husundersøgelser i familiens hjem i Travessera de Gracia i Barcelona. Politiet vil gerne have oplaret, hvorvidt Lianne havde kendskab til anklagerne om, at hendes eksmand er pædofil. Liannes samlever, Martin Antony, har i to år været eftersøgt af de britiske myndigheder. Han blev anholdt af spansk politi den 7. maj og blev onsdag udleveret til Storbritannien, hvor han er sigtet i ikke færre end 13 sager om pædofili.
Obduktioner af de to børnelig viste dog ingen tegn på seksuelt misbrug eller andre overgreb. Børnene blev fundet døde på hotelværelset. Alt tyder på, at de blev kvalt af deres mor. Lianne henvendte sig bagefter til hotellets reception for at bede om hjælp, men begge børn lå livløse, da lægerne nåede frem.
Lianne og Martin Antony flygtede fra de britiske myndigheder i 2007 og slog sig ned i Barcelona. Ifølge naboerne virkede Lianne deprimeret og indelukket, og når hun gik ud, var det altid sammen med børnene.
Efterforskningen i mordsagen er foreløbig mørklagt.
Kan måske også interessere dig
Erklærer særlig nødsituation efter voldsomme skovbrande og beslutning om illegale migranter
Krisemøde efter sommerpause.
Lykkelige Else
Både Else, hendes familie og samfundet har glæde af Elses AI-veninde, mens hun lever …
Se rødt på mange forskellige måder
Nu er der sæson for tomater, og det betyder, at der er masser af sorter at vælge imellem, men hvad passer til hvad.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.