Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Benzinpriser på himmelflugt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 03/02/2011 - 12:02

Penge & Forbrug


Sandsynligheden for at benzinpriserne igen-igen får en nyk opad, får mange til at tanke op en ekstra gang.

Sandsynligheden for at benzinpriserne igen-igen får en nyk opad, får mange til at tanke op en ekstra gang.

 

Det er uroen i Mellemøsten som har fået oliepriserne til at stige, og det vil sparke benzinpriserne yderligere i vejret. En liter blyfri kostede i går gennemsnitlig 1,27 euro, mens diesel lå på 1,22. Det er historisk rekord - igen.

 

Demonstrationerne og protesterne i Ægypten har allerede ramt den internationale økonomi. Frygt for at urolighederne breder sig til andre arabiske lande eller fører til en decideret afspærring af den strategisk vigtige Suez-Kanal, har sendt oliepriserne i vejret.

Prisen på en liter Brent-olie på de europæiske markeder er for første gang steget til 100 dollar. Det er ikke set siden 1. oktober 2008.

 

Selv om der endnu ikke er udsigt til forsyningsproblemer, er der ingen tvivl om, at priserne stiger. Det siger formanden for tankstationernes sammenslutning i Andalusien, Álvaro Fontes. En oliekrise og stigende oliepriser er - så at sige - benzin på bålet og vil blot have yderligere negativ indflydelse på den kriseramte spanske økonomi, vurderer økonomerne.

 

Kommentarer

Den liter Brent er nok lige lovlig kostbar!!! :-) Iøvrigt tak for et godt og læseværdigt nyhedsbrev.

Hej Hans

 

Mange tak for ros - altid dejligt!

 

Venlig hilsen teamet bag Spanien i Dag

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.