Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Besøg Málagas ældste og mest autentiske bar

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 14/08/2023 - 07:00

Rejser & oplevelser

H. C. Andersen var også forbi.

I løbet af de seneste 100 år har Málaga været skueplads for en utrolig udvikling og modernisering. Gamle bygninger er væltet for at give plads til nybyggeri, og der er stort set ikke noget, der er som i gamle dage. 

Og dog…

For der er faktisk et sted, der ikke har ændret sig meget i den periode, og det er den historiske La Antigua Casa de la Guardia. Stedet er blevet til et ikon - som et gammelt fotografi, der stadig lever. Muligvis bedre, end nogensinde. 

Baren har eksisteret som taverna siden 1840, da den for første gang slog dørene op for sine kendte vine. Siden grundlæggelsen er det blevet et emblematisk sted, der betragtes som den ældste og mest autentiske bar i Málaga. Selv vores eventyrlige forfatter, H. C. Andersen, frekventerede baren under sit besøg i Málaga i 1861.

Det er den bar, hvor tjenerne med kridt skriver regningen for hver gæst direkte på bardisken (tak Ole...). En gammel tradition, der ellers næsten er forsvundet fra moderne barer. Drikkepengene fejres med et "dingeling" på klokken. 

Regningen bliver løbende opdateret direkte på bardisken

De gamle tønder står stablet i rækker, belysningen kommer fra nøgne pærer i loftet, og kasseapparatet er bestemt heller ikke af nyere dato.

At La Antigua Casa de la Guardia ligner sig selv, kan vi takke ejerne og personalet for. Efter grundlæggeren, José de Guardias, død, blev den overtaget af Enrique Navarro, som i 1895 testamenterede den til José Ruiz Luque. Uden børn overgik forretningen senere til hans nevø, José Garijo, som har viet hele sit liv til at opretholde stedets traditioner.

Ægtheden og arven fra La Antigua Casa de Guardia lever videre i hver drink og i hver samtale, der finder sted over bardisken. Når man går fra det stærke sollys ind gennem døren, er det som at spole tiden tilbage til de dage, hvor der hverken var biler, trafiklys eller mobiltelefoner.

Super hyggelig atmosfære

Værtshuset er i dag et mødested for både lokale og turister. Efter 36 årtier forbliver Antigua Casa de Guardia et Málaga-vinikon, det er et “must see” og en af byens store attraktioner, når man går efter en kombination af kultur og lokale gastronomiske traditioner.

 

Alameda Principal, 18 - 29005 Málaga

Spanien i Dag og guide Pia Bruun arrangerer en udflugt til vingården bag La Antigua Casa de la Guardia. Det sker den 4. oktober. Læs mere HER.

Kommentarer

"Det er den bar, hvor tjenerne med kridt skriver regningen for hver gæst direkte på bargæsten." . . . . skriver tjeneren virkelig direkte på gæsten ? eller på vedkommende's tøj
;-)
Ja, men hvor ligger den henne, en adresse por favor

Hej Christian. Nu ligger der et kort i artiklen. Adressen er Alameda Principal, 18 - 29005 Málaga. Bedste hilsner Torben W

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.