Boligsalg til udlændinge op 24 procent
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 01/03/2013 - 12:13
Bolig
Mens det står rigtig skidt til med boligsalget til spaniere, er der kommet mere gang i afsætningen til udlændinge. Salget af boliger til fast...
Mens det står rigtig skidt til med boligsalget til spaniere, er der kommet mere gang i afsætningen til udlændinge. Salget af boliger til fastboende udlændinge i Málaga-provinsen steg sidste år med overraskende 24 procent i forhold til året før.
Det oplyser Udviklingsministeriet, Ministerio de Fomento, ifølge malagahoy.es.
Der er her tale om residente udlændinge – det være sig personer, der er i arbejde, arbejdsløse eller på pension.
Der blev sidste år solgt 4.974 ejendomme til udenlandske residente mod 4.009 året før og 3.363 i 2010. Den største omsætning fandt sted i perioden oktober og december med 1.912 handler.
José Prado, der er formand for Foreningen af byggefirmaer og promotorer i Málaga (AVS), mener, at stigningen skyldes den nye momsstigning på ejendomshandel, der 1. januar steg fra fire til ti procent. Det har fået mange udlændinge, der har boet i lejebolig, til at benytte sig af chancen inden priserne steg yderligere.
Samme stigning er der ikke sket på det spanske hjemmemarked, hvilket ifølge Prado skyldes, at landets egne borgere er hårdere ramt af den økonomiske krise.
Samlet set steg ejendomssalget sidste år med 9,8 procent i forhold til året før.
Kan måske også interessere dig
Madrid og Barcelona har Spaniens dyreste kvarterer
Madrid, Barcelona, San Sebastián og Ibiza koncentrerer de 20 dyreste boligområder i landet.
Krav og anbefalinger: Husk masken på De Kanariske Øer og andre steder
Sundhedsmyndigheder anbefaler nu brug af masker flere steder.
Folkefest i Valencia
FOTOSERIE: Byfesterne er i dén grad tilbage på programmet, og nu er Valencia klar til at fejre sin berømte Fallas.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















