Dagens dumme kriminelle
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 09/11/2022 - 09:52
Krimi
Spritbilist stoppet med bagagerummet fyldt med ulovligheder.
Bimlende beruset kørte en mand rundt og gjorde livet farligt for både sig selv og sine medpassagerer.
Det var den 26. oktober, at manden kørte slingrende gennem Quintanilla i Arucas på Gran Canaria.
Det oplyser Policía Nacional i en pressemeddelelse.
Flere ringede efter politiet, da mandens zigzaggende kørsel kun kunne ende galt, og da manden blev stoppet, var der bingo på mere end én måde.
Guardia Civil tog jagten op, og det hele endte med, at chaufføren kolliderede med en anden bil, hvorefter to andre biler blev involveret. Ingen kom heldigvis til skade.
Politiet kunne konstatere, at den 50-årige bilist havde både promille og en lidt for festlig last i bagagerummet. Her fandt politiet nemlig en kuffert med i alt 30 kilo hash.
Nu kan manden få lov til at forklare sig for en dommer, og der skal skal nok graves rigtigt dybt i de go'e søforklaringer...
Kan måske også interessere dig
Spaniens værste seriemorder vil nu være kvinde
Læs om sagen, der vækker dyb forundring og debat i det spanske retssystem netop nu.
″En utålelig foragt for folkeretten″
Premierminister Pedro Sánchez fordømmer Israels offensiv i Libanon.
Landsbyer med nogle af de største kærlighedshistorier
I dag skruer vi lidt op for romantikken.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















