Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Turist-boom tvinger regionalregering til at tillade flere apoteker

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 01/10/2025 - 08:51

Turisme Sundhed & sygdom

Sundhedsministeriet styrker det nuværende netværk på grund af det ″intense sæsonpres″.

Turismeboomet på Balearerne kan mærkes på alle sektorer.

Nu har De Baleariske Øers regionalregering netop godkendt den største revision af det farmaceutiske kort i et årti og gør det med et klart budskab: Antallet af apoteker kan ikke længere bestemmes udelukkende på grundlag af den registrerede befolkning.

Det nye katalog, offentliggjort i det regionale statstidende, BOIB, åbner døren for 54 nye apoteker på øgruppen, begrundet i dels den demografiske vækst, pres fra ferieboliger og turisme-boom.

Det skriver Diariodemallorca.es

Ifølge Sundhedsministeriet oplever den baleariske befolkning "en vedvarende vækst, der ikke begrænser sig til den stabile befolkningsregistrering, men permanent inkorporerer en andel af sæson- og flydende befolkning".

Det tvinger en genovervejelse af den farmaceutiske service som en søjle for det offentlige sundhedsvæsen, der skal være forberedt på at absorbere ikke kun dem, der bor fast på øerne, men altså også dem, der bebor dem i måneder eller uger om året.

Det officielle dokument anerkender, at De Baleariske Øer har gennemgået en dyb transformation i de seneste år: 

"Apoteker skal dimensioneres ikke kun til den bosiddende befolkning, men også til den reelle efterspørgsel afledt af turistaktiviteten og ferieboliger", står der. 

Regering erkender, at interne og eksterne migrationer, sammen med boomet af ferieboliger, har en direkte indvirkning på apotekernetværket. Den tiltagende tilstedeværelse af arbejdere ankommet fra Den Iberiske Halvø og udlandet, kombineret med stigningen i boliger til midlertidig brug, skaber et vedvarende pres på sundhedssystemet langt ud over sommersæsonen.

Kataloget understreger også det særprægede ved et område, der multiplicerer sin befolkning om sommeren: 

"Det intense sæsonpres multiplicerer befolkningen i sommermånederne og tvinger til en styrkelse af det farmaceutiske netværk for at garantere kontinuerlig pleje." 

Regeringen forsvarer, at kun på denne måde kan man sikre, at det farmaceutiske kort "på en mere præcis afspejler måde den demografiske virkelighed".

Budskabet er utvetydigt: Kortet fra 2015 fungerer ikke længere for De Baleariske Øer i 2025. Med disse 54 åbninger anerkender man, at De Baleariske Øer i dag ser helt anderledes ud end for ti år siden, og at adgangen til medicin, som adgangen til en læge eller et hospital, udgør en del af fundamentet for det offentlige sundhedsvæsen i et samfund præget af turisme og befolkningsmobilitet.

Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.