Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ejere af ulovlige boliger frygter fremtiden

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 27/09/2011 - 10:05

Samfund og Politik


Usikkerheden for de 50.000 ulovlige boliger, der findes i Málaga Provinsen, stiger, efterhånden som tiden går. Udsigt til parlamentsvalg i no...

Usikkerheden for de 50.000 ulovlige boliger, der findes i Málaga Provinsen, stiger, efterhånden som tiden går. Udsigt til parlamentsvalg i november og regionsvalg i marts betyder, at nervøse boligejere godt kan skyde...

 

en hvid pil efter en snarlig løsning på problemerne.

 

Trækker i langdrag

Udarbejdelse af nyt dekret, som skal lovliggøre store dele af det ulovlige byggeri i Sydspanien, lader vente på sig. Dekretet skulle have været klar til september, men kilder inden for den andalusiske administration vurderer, at det er lige lovlig ambitiøst. Blandt årsagerne, til at sagen trækker i langdrag, er udskrivelse af parlamentsvalg til november, samt valg til den andalusiske lokalregering i marts 2012.
 

- Vi kræver et samlet udspil, som én gang for alle lovliggør alt det byggeri, der har mulighed for at blive det, siger talskvinden for foreningen af ulovlige boliger vest for Málaga, María del Mar Vázquez.

 

Flest er udlændinge

Det samme siger Phillip Smalley, formand for foreningen af ulovlige boliger i La Axarquia, Save Our Homes in Axarquía. Foreningen har 400 medlemmer, der på den ene eller anden måde er involveret i ulovligt byggeri. Langt hovedparten af foreningens medlemmer er udlændinge.

 

Regeringens juridiske udvalg er netop trådt sammen for at behandle de indsigelser, der er kommet vedrørende forslaget om en regulering af det ulovlige byggeri.

 

María del Mar Vázquez klager over, at det er umuligt at få de ansvarlige politikere i tale.

 

- Vi har ventet forgæves i månedsvis på at få en snak med inspektøren for ulovligt byggeri, Rosa Urioste, og det samme gælder for formanden for de konservative parti i Andalusien, Javier Arenas, siger hun.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.