Eksminister ned i dyndet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 03/07/2013 - 11:25
Samfund og Politik
En omfattende sag om ulovlige afskedigelsesordninger i sydspanske virksomheder, de såkaldte ERE-sager, truer nu med at trække den forhenværen...
En omfattende sag om ulovlige afskedigelsesordninger i sydspanske virksomheder, de såkaldte ERE-sager, truer nu med at trække den forhenværende udviklingsminister, Magdalena Àlvarez, med sig ned i dyndet.
Efterforskningsdommer Mercedes Alaya har sigtet op mod tyve fremtrædende ledere og tidligere ministre i den andalusiske regering, deriblandt den tidligere formand for det andalusiske økonomiudvalg og minister for Fomento, Magdalena Àlvarez.
Også José Salgueiro, forhenværende næstformand for det andalusiske økonomi- og skatteudvalg i perioden fra 1990 til 2004, er sigtet i sagen.
Sagerne handler om uregelmæssigheder i forbindelse med offentlig støtte til kriseramte virksomheder, der stod over for at skulle foretage omfattende personalenedskæringer.
Den andalusiske regering har i løbet af et årti ydet hen ved 720 millioner euro i støtte til ”kriseramte” virksomheder, uden at der blev foretaget nogen systematisk kontrol med, hvad pengene rent faktisk blev brugt til. En del af de mange millioner menes at være forsvundet ned i lommerne på korrupte politikere og erhvervsfolk.
Kan måske også interessere dig
Står de spanske kolonier Ceuta og Melilla for fald?
Den nye alliance mellem Marokko, USA og Israel presser Spanien.
Dyster prognose: Verden står over for sin mest alvorlige energikrise nogensinde
EU'-kommissær for energi og boliger, danske Dan Jørgensen, har fra Bruxelles udsendt en historisk advarsel.
Skjult perle i hjertet af Castilla-La Mancha
Denne charmerende by tilbyder en unik blanding af historie, natur og gastronomi.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















