Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ekspert: BOX TV er ulovligt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 04/05/2011 - 11:45

Krimi og katastrofe


I starten af april kunne danskerne på Kysten glæde sig over en artikel i det danske magasin La Danesa: nu kunne de få alle mulige danske og n...

I starten af april kunne danskerne på Kysten glæde sig over en artikel i det danske magasin La Danesa: nu kunne de få alle mulige danske og norske kanaler som TV2, Kanal5 og TV3 - direkte på deres tv her i Spanien. Det var både lovligt og af høj kvalitet, stod der i artiklen om firmaet Danelca.

 

Hos DR Sydeuropa begyndte man at modtage henvendelser - blandt andet fordi, der på Danelcas hjemmeside stod, at hvis man betalte abonnement hos DR Sydeuropa, var der styr på alle tilladelser som dansk licens og den slags. Men DR Sydeuropa har aldrig sagt ja til det - eller lignende – over for Danelca, fortæller chefen for DR Sydeuropa, Torben Wilkenschildt.

 

- Vi har i alle årene arbejdet på at kunne tilbyde vores kunder flere kanaler, men uden held, da det endnu ikke har kunnet lade sig gøre rent ophavsretsmæssigt. For eksempel sender dansk TV2 tv-serien Venner, men kun i Danmark. I Spanien er det en helt anden kanal, der sidder på netop den rettighed, forklarer han.

 

Pirataktivitet

Men Danelca virker jo meget overbevisende med hensyn til tilladelser, EU-godkendelse og licens. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og som bekendt: når noget lyder for godt til at være sandt, så er det ofte netop det.

 

Specialkonsulent Niels Sennicksen fra DR distribution, har følgende kommentar:

 

- Det er min opfattelse, at der er tale om pirataktivitet fra Danelcas side. Det vil sige, at der er tale om en ophavsretlig relevant handling udført af Danelca, der kræver rettighedshavernes samtykke.

 

Og specialkonsulenten fra DR er ikke i tvivl om, hvorvidt der er ugler i mosen:

 

- Det er ikke muligt at få rettighedshavernes samtykke til videreudsendelse i Spanien. Rettighedshaverne kan alene cleare til videreudsendelse på det
danske territorium. Det er derfor heller ikke korrekt, når det på Danelcas hjemmeside indikeres, at rettighederne er clearet, lyder det utvetydigt fra Sennicksen.



UBOD, Union of Broadcasting Organisations Denmark, har nu rettet henvendelse til Danelca og krævet, at firmaet ophører med sin pirat-aktivitet.

Danelca er det mindst lige så klare i spyttet og mener ikke, der er noget ulovligt ved konceptet.

 

Kommentarer

Hej igen, sikke noget vrøvl, jeg citerer Sennicksen: "Rettighedshaverne kan alene cleare til videreudsendelse på det danske territorium". Så skal man altså bare kalde det primær udsendelse! Så betyder det ikke noget for rettighedshaverne? Eller gør det mindre ondt i rettighederne, når man får penge for det? Og hvordan forholder DR sig til det eksisterende EU-direktiv “Audiovisual Media Direktive (AVMSD), EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/13/EU af 10. marts 2010, som udtaler: “These days we can watch our favourite programmes from all over Europe not just on TV, but also via the internet or on our mobile phones. Like other goods and services, the audiovisual media are subject to the rules of the single European market”. Læs evt. direktivet på http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2010:095:0001:0024:DA:PDF. Kunne man ikke i henhold til direktivet gøre DRs udsendelser i EU synlige? Evt. som primær udsendelser (live stream). Det venter vi spændt på.

Hej igen. Tak for spørgsmål og det er sendt videre til DR.

 

Venlig hilsen teamet bag Spanien i Dag

"- Det er ikke muligt at få rettighedshavernes samtykke til videreudsendelse i Spanien. Rettighedshaverne kan alene cleare til videreudsendelse på det danske territorium. Det er derfor heller ikke korrekt, når det på Danelcas hjemmeside indikeres, at rettighederne er clearet, lyder det utvetydigt fra Sennicksen". Hva' så med DR Sydeuropa, når rettighedshaverne alene kan cleare til videreudsendelse på det danske territorium, og det ikke er muligt at få deres samtykke til videreudsendelse i ES?

Hej igen

 

Så kom der svar fra Niels Sennicksen fra DR. Han skriver følgende:

 

Rent juridisk skelner man mellem primær udsendelse og videreudsendelse. DR Sydeuropa via satellit er primær udsendelse, som er clearet og dermed lovlig udsendelse.

 

Håber det besvarede dit spørgsmål og beklager den lidt lange svartid.

 

Venlig hilsen teamet på Spanien i Dag

Hej Thomas

 

Tak for din kommentar. Dit spørgsmål er hermed blevet sendt videre til DR.

 

Venlig hilsen

 

Teamet bad Spanien i Dag

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.