Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Eksplosivt sex-legetøj sendt til kirke

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 22/04/2013 - 10:43

Krimi og katastrofe


Anarkistisk gruppe står bag fremsendelse af en noget usædvanlig brev-bombe til Pamplonas ærkebiskop.

Anarkistisk gruppe står bag fremsendelse af en noget usædvanlig brev-bombe til Pamplonas ærkebiskop.



Cellen, der kalder sig for ”El Club de Artesanos del Café” (Håndværksmestrenes kaffeklub) udsendte den 1. marts en erklæring, hvori den opfordrede alle til at sende ”eksplosive dildoer” til Pamplonas ærkebiskop. Det skriver nyhedsbureauet EFE.



Ærkebiskop Francisco Pérez fortæller, at han tilkaldte politiet, efter at han modtog en "underlig pakke", der indeholdt en form for pulver.

 

- Vi gav det ikke den helt store betydning, men det viste sig senere, at det var en bombe, siger Pérez til EFE.

 

Undskyld ulejligheden...

Den anarkistiske gruppe opfordrede også til fremsendelse af ”eksplosivt sex-legetøj” til rektoren for en kristen legionærskole. I det tilfælde nåede en dildo med bombe-pulver ikke sit bestemmelsessted, men eksploderede i stedet på et postkontor, hvor den sårede en medarbejder.
 Gruppen undskyldte senere ved at sige ”Undskyld ulejligheden”.

 

Ifølge politiet tæller gruppen bare fem medlemmer, men det er åbenbart en handlekraftig gruppe, hvis medlemmer har stået bag et angreb på en bank med rørbombe lavet af en kaffe-kande med krudt og skruer. Politiet vil ikke oplyse, hvor angrebet fandt sted.

 

Flere brevbomber


Samtidig er politiet nu ved at undersøge to andre ”mystiske” brevbombe-hændelser, som menes at være hærværk udført af den anarkistiske gruppe. Den første bestod af en eksplosiv pakke i en rygsæk, som var placeret i Madrids Almudena Katedral.  Tasken blev fundet af præsten og nåede ikke at forårsage nogen skade.

 


Den anden fandt sted nær den spanske hovedstads anklagemyndighed, hvor en højtryks-koger med eksplosivt indhold blev detoneret af landets bombeeksperter, uden at der skete skader.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.