Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Er du fedtet?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 07/06/2013 - 10:30

Sundhed & sygdom


Selv om det kan virke lidt ekstremt, så kan det godt betale sig ikke at være fedtet med flasken. Altså den med solfaktor!

Selv om det kan virke lidt ekstremt, så kan det godt betale sig ikke at være fedtet med flasken. Altså den med solfaktor!

 

Se vejrudsigten i bunden af artiklen

 

Forbrugerforeningen OCU anbefaler, at soldyrkere bruger mindst to flasker solcreme om ugen. Bortset fra solfaktor er mængden af creme nemlig også afgørende for graden beskyttelse.

 

Ifølge OCU er tommelfingerreglen to tuber solfaktor om ugen, hvis man opholder sig fire timer i solen om dagen. For at smøre hele kroppen ind, skal man bruge omkring 35 ml. Hvis man ude i solen to gange om dagen, svarer det til et forbrug på 70 ml. hver dag, og det giver omregnet mindst to flasker solcreme om ugen.

 

For at kompensere for udgiften, er der gode nyheder: der er nemlig ingen grund til at ty til de allerdyreste cremer for at være godt beskyttet. Ifølge undersøgelsen beskytter de billigere cremer nemlig nøjagtig lige så godt som de dyre.

 

Ikke synlige for mennesker

UV-strålingen er i dag på omkring ni i Spanien, og det betyder, at du enten skal blive inde eller huske en høj faktor.

 

De synlige stråler fra solen kaldes for ”synligt lys”, mens de usynlige betegnes som stråling. Denne usynlige stråling kan f.eks. være varmestråling, infrarød stråling (IR-stråling) eller ultraviolet stråling (UV-stråling).

 

Både UV-stråling fra solen og UV-stråling fra kunstige kilder (f.eks. solarier) kan forårsage solskoldninger, tidlig ældning af huden (rynker), øjenskader, påvirke immunforsvaret og forårsage hudkræft. Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at UV-stråling er årsag til 85-90 procent af alle hudkræfttilfælde.

 

UV-strålingen fra solen består af UVA-, UVB- og UVC-stråling. Det er kun UVA- og UVB-stråling, der trænger gennem atmosfæren og når helt ned til Jorden. UVC-stråling stoppes helt af ozonlaget og atmosfærens ilt, UVB-stråling stoppes delvist af ozonlaget, mens UVA-stråling trænger næsten uhindret gennem atmosfæren.

 

Aldrig højere end 7 i Danmark

UV-indexet, som man f.eks. kan høre i vejrudsigten, er et internationalt mål for intensiteten af den skadelige UV-stråling midt på dagen, når solen står højest. I Danmark er UV-indexet højst 1 på en vinterdag og højst 7 på en sommerdag, mens den her i Spanien kan nå helt op på den maksimale styrke på 11.

 

Det højeste UV-index ses i middagstimerne, når solen står højt på himlen, og når det er skyfrit.

 

Når UV-indexet er tre eller mere, anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at man beskytter sig mod solens UV-stråling for at undgå solskoldninger. Gode råd til at beskytte sig mod UV-stråling er en ”siesta” midt på dagen – altså at holde sig i skyggen - og at tage en bredskygget solhat og solcreme på. Solrådene gælder, hvis man er udendørs i mere end 15-20 minutter midt på dagen (mellem 12 og 15) og UV-indexet er højere end 3.

 

Vejret de næste dage
Efter rigtig fint vejr hele ugen, ser det ud til, at weekenden byder på noget mere ustadigt vejr.

 

I Barcelona får de mellem 18 og 21 med regn både lørdag og søndag. Madrid kommer rigtig ned med nakken igen. Efter at have haft helt op mod 30 grader får de regn i weekenden og kun mellem 15 og 17 grader. Balearerne mellem 18 og 22 grader, overskyet og måske lidt regn lørdag.

 

Næh, hvis du vil have sol på trynen skal du tage til Málaga, hvor temperaturen holder sig mellem 15 og 25 grader døgnet rundt med sol fra en nogenlunde skyfri himmel. Eller hvad med De Kanariske Øer, hvor nattemperaturen ikke kommer under 17, dagen bryder på omkring 22 grader, krydret med masser af sol.

 

Vejr i Spanien, fredag kl. 15:00

 

Husk at læse med her på hjemmesiden i morgen, hvor vi giver dig langstidsvejrudsigten

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.