Eroski lukker hver tredje
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 10/12/2013 - 01:00
Samfund og Politik
Supermarkedskæden Eroski vil af med en del af sine butikker i det sydlige Spanien for at nedbringe sin gældsbyrde.
Supermarkedskæden Eroski vil af med en del af sine butikker i det sydlige Spanien for at nedbringe sin gældsbyrde.
Eroski, som er baskisk og betyder ”køb”, har en samlet gæld på tre millioner euro, hvoraf de 2,4 millioner euro er fordelt over 15 banker. Med salget af afdelingerne i Sydspanien er det håbet at nedbringe underskuddet til det halve.
Eroski har allerede været i kontakt med flere potentielle købere, selv om der menes at være uenighed om salgsprisen.
Mens der bliver skippet supermarkeder i Sydspanien, vil supermarkedskæden bevare sine forretninger i Baskerlandet, på Balearerne, i Navarra og Catalonien.
Her bliver det værst
I redningsplanen indgår salg af 434 afdelinger, hvilket svarer til en tredjedel af alle Eroskis egne butikker. Eroski har i alt 1.583 afdelinger i Spanien, hvoraf de 448 er franchise, og de ser ikke umiddelbart ud til at blive ramt af nedskæringerne.
Samtidig med at selskabet vil skille sig af med sine egne butikker, er det planen, at der i løbet af de næste tre år skal åbnes yderligere 200 franchise-afdelinger.
De områder, der bliver mest berørt af omstruktureringen, er Madrid, Andalusien og Aragón.
Kan måske også interessere dig
Kampen om WM-finalen spidser til
Rafael Louzán, formand for RFEF, og Gianni Infantino, formand for FIFA, efter Spanien sejr i WM.
Priskrig i luften
Spanske selskaber sænker priserne markant med billetter fra 16 euro.
Lækre vinterterrasser i Madrid
Nyd udelivet og udsigten på en behagelig og lun måde.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















