Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Europas største Rock&Roll-fest

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 03/02/2022 - 07:00

Kunst & kultur

KUNST & KULTUR: Torremolinos bliver verdens hovedstad for 1950'ernes Rock&Roll med den 28. udgave af Rockin' Race Jamboree. Balladen starter i dag.

Fra den 3. til 6. februar er Torremolinos vært for den største europæiske festival, der er dedikeret til vanskeægte Rock&Roll.

Borgmester i Torremolinos, Margarita del Cid, præsenterede i går den 28. udgave af Rockin'Race Jamboree, som forvandler byen på Costa del Sol til 1950'ernes Rock&Roll-hovedstad med en række aktiviteter og koncerter fordelt over hele kommunen i resten af ugen.

- Det er en ære for Torremolinos siden 1997 at have været vært for den største festival i Europa, der er dedikeret til denne musikalske genre, sagde Del Cid på et pressemøde, hvor hun var ledsaget af rådmanden for den slags store arrangementer, José Manuel Ruiz Rivas, og arrangørerne af begivenheden, som også har fået samarbejde fra Turismo Costa del Sol.

Borgmesteren understregede, at begivenheden "er vokset siden sin oprindelse og har virkeligt givet et løft til kulturen og turismen, og i 2019 blev den anerkendt som den bedste festival i verden med amerikanske rødder ved Ameripolitan Music Awards".

Byen bliver til én stor festival i hele weekenden, hvor dog ‘Auditorio de Torremolinos’ er det centrale sted, men også Hotel La Barracuda og Plaza del Remo har aktiviteter i forbindelse med festivalen.

Torsdag den 3. og fredag den 4. februar skydes festen i gang med koncerter på Hotel La Barracuda fra klokken 12:00 til 18:00 og fortsætter derefter i auditoriet fra klokken 20:00 til 02:30.

Lørdag den 5. fra klokken 12.00 vil der være en udstilling af klassiske biler PRE-1970 på promenaden i La Carihuela, på Plaza del Remo, og der er også livemusik og foodtrucks.

Fra klokken 20:00 til 04:00 er der "et væld af DJ's og bands som Dj Batman, Los Toronto, Pike Calavero og The Kaisers", fortalte rådmanden José Manuel Ruiz Rivas, der tilføjede, at festivalen slutter søndag den 6. med koncerter på La Barracuda fra klokken 12:00 til 22:00.

Kommentarer

Som Amigos kan du her skrive en kommentar til artiklen - eller stille spørgsmål

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.