Får PP igen flertal eller tipper det over til venstrefløjen?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 16/02/2024 - 10:17
Samfund og Politik
På søndag er der valg i Galicien, hvor Alberto Feijóo var præsident fra 2009 til 2023.
PP i tiden efter Feijóo - og nu med Alfonso Rueda i spidsen - går til valg på søndag i Galicien med en forventning om at genvinde sit absolutte flertal, om end med en meget lille margin.
PP i Galicien vil ifølge den seneste DYM-måling beholde regeringsmagten i Galicien, mens BNG - det nationalistiske venstreorienterede parti - ville blive næststørst på bekostning af PSOE.
Siden 1989 har Partido Popular haft absolut flertal ved alle valg i Galicien, med undtagelse af 2005, hvor de kun manglede ét mandat for at beholde det. På søndag er spørgsmålet, om de vil opnå et tilstrækkeligt flertal til fortsat at kunne regere.
DYM meningsmåling
Målingen er foretaget i dagene 5.- 8. februar
Alle meningsmålinger spår, at PP bliver partiet med flest stemmer, men et absolut flertal kan godt afhænge af valgdeltagelsen, om det lykkes for Sumar at komme ind og effekten af debatten i RTVE forleden, hvor Alfonso Rueda ikke ville deltage.
Kandidaterne fra BNG og PSdeG, Ana Pontón og José Ramón Gómez Besteiro, har opfordrede under TV-debatten til at "skrive historie" ved valget på søndag med en forandring i Galicien gennem en flertalsregering, der gør op med 15 år med "enevældigt PP-flertal".
Debatten mellem de to venstrefløjskandidater forløb uden overraskelser. Pontón og Besteiro, som kan danne en koalitionsregering i Galicien, hvis Rueda ikke opnår absolut flertal. De gik ikke i "nærkamp" med hinanden og fokuserede i stedet deres kritik på et PP, hvis ledelse "er baseret på løgne". Desuden viste de enighed om de fleste af deres forslag for Galicien.
Det bliver spændende at følge med i søndag aften, når resultaterne triller ind.
Kan måske også interessere dig
Spanien runder historisk militær milepæl
Efter to årtier med begrænsede forsvarsbudgetter har Spanien i 2026 officielt overskredet NATO's målsætning.
Digitalt skjold over ferien: Den teknologiske revolution i spansk turisme
Den nye turistprofil: Hvorfor din næste ″rejseleder″ måske er en AI-ekspert?
Gå ikke glip af historie, musik og flotte uniformer
Skal du forbi hovedstaden, kan du få en ekstra, gratis og ret spektakulær oplevelse.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















