Faster i en måned
Skrevet af Pia Bruun, tor, 12/08/2010 - 11:43
Samfund og Politik
Omkring 200.000 muslimer tog i går hul på den årlige fastemåned, El Ramadán, som forbyder muslimske troende at spise, drikke og ryge, mens sol...
Omkring 200.000 muslimer tog i går hul på den årlige fastemåned, El Ramadán, som forbyder muslimske troende at spise, drikke og ryge, mens solen står på himlen.
Formanden for det muslimske trossamfund i Sydspanien, Mansur Escudero, understreger at Ramadánen er med til at styrke den islamiske tro. Men ikke nok med det:
”Kroppen bliver renset, både på det åndelige og fysiske plan”, siger han.
Blandt andre formål med fasten kan nævnes, at man ved at faste erfarer sultfølelsen hos fattige, og at rig og fattig sættes på samme trin.
”Når du selv sulter, føler du mere solidaritet med den fattigste del af verdens befolkning. Faste er derfor at forstå og tage ansvar”, forklarer Escudero.
Nogle opfatter fasten som en prøve på lydighed og udholdenhed over for Gud (fysisk, moralsk og åndelig disciplin) og mener, at fasten styrker kraft og modstand i mennesket, idet der ved overvindelse af legemet sker en opløftelse af ånden.
Undtaget for fasten er gravide, mødre, der ammer, ældre, børn og personer, der har hårdt, fysisk arbejde. De skal til gengæld give mad til en fattige eller trængende, eller faste på et andet tidspunkt.
Det anslåes, at der er mellem 1,5 og 2 millioner troende muslimer i Spanien. Heraf bor ca. 10 procent i Andalusien.
Kan måske også interessere dig
Nyt dekret: Bedre brandsikring af de spanske skove
Den spanske regering øger indsatsen for at forebygge og bekæmpe skovbrande i hele landet.
Den europæiske kommission kræver svar fra Spanien om brug af banemidler
Bruxelles har uden held bedt om en forklaring om EU-investeringerne i togstrækningen Madrid-Sevilla.
Elses spanske eventyr ændrede alt
“Natur-eldoradoet i min baghave ændrede mit liv og mit verdenssyn. Det blev mit livs største gave.”
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















