Tre generationer gi'r den gas i hovedstaden
Skrevet af Torben Wilkenschildt, søn, 31/03/2024 - 07:00
Som jeg har skrevet tidligere, skulle vi blot fejre, at nogle ting var gået godt, og vi var glade for det.
Selvfølgelig var det vigtigste formål, at min datter Patricia og jeg ville give Andrea et solidt indtryk af Spaniens hovedstad og livet i storbyen Madrid. Vores tur varede fra fredag morgen til søndag aften.
Vi tog med AVE-toget fredag morgen klokken 8:58 fra Málaga og kom til Madrid Atocha lige før klokken 12.
I denne artikel kan du klikke i alle billederne for at se dem større - hvis din skærm tillader det ...
Det var en af afgangene med flere stop undervejs, men på mange strækninger nåede vi op på 270 km/t
Undervejs besøgte vi også cafeteria-vognen, som Andrea blev meget imponeret over fandtes i et tog.
Som de fleste havde vi også et budget for overnatningen, hvor vi prioriterede central beliggenhed - Andreas otte-årige ben er jo endnu ikke de længste - og oplevelser.
Et hotel med central beliggenhed er ikke svært at finde, det er kun et spørgsmål om, hvor meget man vil betale. Vores valg faldt på Hostal Montaloya på Plaza Tirso de Molina.
Beliggende ud til en hyggelig plads, en Metro-station lige uden for døren, træer, legeplads, restauranter, et teater og masser af liv
Vi ankom til hostallet klokken 12:30. Jeg vidste godt, at der først var check-in klokken 14. Dagen inden havde jeg dog ringet og spurgt, om det var muligt at komme ind tidligere. Den venlige dame kunne ikke love det. Men værelserne var altså klar, da vi kom. Jo, det kan godt svare sig at skabe gode relationer på forhånd.
Værelserne var moderniserede, pæne og rene, men også enkle.
Vi var blevet sultne, og lige om hjørnet lå et asiatisk marked, hvor man kunne vælge mellem japansk, vietnamesisk, kinesisk etc. Super hyggeligt!
Vi valgte japansk
Hvor starter man i Madrid, når man skal give en otte-årig et standsmæssigt første-indtryk? Naturligvis på Palacio Real - Kongeslottet. En hyggelig slentretur på vej derhen blandt andet gennem Plaza Mayor og en forfriskning på pladsen ved operaen.
Vi havde på forhånd bestilt entreer til Palacio Real klokken 16, så vi undgik at stå i lang kø.
Patricia sørgede for, at vi hver fik en tablet som guide til rundturen. De var rigtig gode. Dels med lyd, der fortalte om hver sal og dels med billeder, der viste deres anvendelse i nyere tid. Og vi kunne selv vælge tempoet.
- Sikke en masse guld, lød det fra Andrea ...
Rundturen varede næsten to timer og en legeplads, som Andrea havde fået øje på i parken på vej til Kongeslottet, fristede nu ...
Mercado de San Miguel er et must
På vej tilbage til hostallet for lidt benstræk besøgte vi Mercado de San Miguel. Det er bare stedet, hvor man kan bestille hvilken som helst tapa eller forfriskning. Det virkede næsten som om, at hele Madrid var samlet dér for at fejre arbejdsugens afslutning og weekendens komme.
Andrea scorede en is og Patricia foreslog en Vermut. God idé, for det havde jeg ikke prøvet i årevis.
Efter at have opladet både ben og mobiltelefoner i en times tid, gik vi ud på vores egen plads for at finde et sted til lidt aftensmad.
Det fås da næsten ikke mere hyggeligt, vel!
Lækker mad, helt fornuftige priser og venlig betjening.
Lørdag
Hvis man tror, at man kan tage til Madrid med to damer, og at shopping ikke kommer på tapetet, skal man tro om igen ...
Lidt overrasket blev jeg dog. I første omgang. Andrea har fået en speciel børnesymaskine i julegave, og Patricia kendte en forretning, der havde stoffer som speciale.
Du milde i tre etager og med prislapper på mellem 55 og 95 euro per meter!
De fandt et stykke stof til en bluse, som var overkommelig i pris.
Så kom min næste overraskelse.
Pontejos har ALT til syning af enhver art og er derfor fyldt med kunder
Så skulle de finde nogle bøger med udskæringsmodeller og selvfølgelig lykkedes det! Jeg vurderede, at valget ville tage mere end fem minutter, så jeg satte mig på terrassen hos nabocaféen og fik en ekstra kop kaffe, mens jeg svarede på nogle emails. Jeg havde været færdig i længere tid, da de kom smilende ud af forretningen ...
Herfra gik turen over Sol og op til Gran Vía, hvor alle de store forretninger ligger som perler på en snor, og hvor de brede fortove er massivt dækket af spadserende. Vejret lokkede, og det var fint alle dagene.
Patricia havde planer om nogle nye sko, og her faldt valget på en Sketchers-forretning.
Tiden gik for Andrea med at passe en anden kundes hund, og de faldt i en længere snak
Vores næste mål på turen var at se Zaras nye fire-etagers modeforretning på Plaza de España. Faktisk var det mit eget ønske, fordi jeg var blevet imponeret over det store projekt, da jeg tidligere havde læst om det.
Selvom afstanden kun var én kilometer, var det ikke “bare lige” at komme derhen.
Politiet, Guardia Civil og flere andre politikorps havde nemlig fundet på at demonstrere mod Spaniens indenrigsminister, Fernando Grande-Marlaska med krav om fair arbejdsvilkår, ligestilling og i øvrigt, at han skulle at gå af.
Video
I sandhed en infernalsk larm, som Andrea hurtigst muligt gerne ville væk fra ...
"En eller anden" havde givet Andrea 75 euro til at købe ind for. Hun valgte en bluse, en nederdel og en jakkke. Og ingen stiletter!
Vores næste mål var at spise frokost, inden vi skulle i Teatret klokken 17:00 og se musicalen Mamma Mia.
Patricia havde bestilt bord til Running Sushi tæt ved teatret.
Stuvende fyldt og en god oplevelse
Andrea elskede rollen som den, der tog fra båndet og rakte til os andre. Et spansk selskab fejrede en fødselsdag, og da vi forlod restauranten, var der lang kø ved indgangen.
Musicalen Mamma Mia blev en stor oplevelse for os alle. Der var virkelig stemning i det flotte Rialto-teater.
Det mest imponerende for mig var, at orkestret var gemt bag to lydtætte glasruder helt oppe under loftet og på hver side af scenen. I højre side stod dirigenten, hvor han både kunne se scenen og musikerne på den modsatte side og den fantastiske lyd gik ud gennem de store højttalere. Imponerende.
Sangene, som nok de fleste kender, bare bragede ud i salen, der blev danset til den store guldmedalje og sceneskiftene var lynhurtige. Med pause varede det hele i næsten tre timer. Top, top professionelt og tak for den oplevelse.
I en taxi kørte vi tilbage til hostallet, fik lidt benstræk og sluttede dagen med nogle tapas på vores dejlige plads.
Søndag
Apolo annekteret “stambar”
Jeg gik både lidt senere i seng og var klar om morgenen før ungerne. Så var det fint at sidde på Apolo og se byen vågne og om aftenen nyde livet. Samtidig kunne jeg få ordnet det vigtigste på mobilen. Jeg kunne heller ikke bestille båd på Retiro-søen før klokken 23:00 lørdag aften.
Søndagen var nemlig dedikeret til besøg i parken, rotur og derefter sightseeing med turistbusserne. Andrea skulle have et indtryk af byens størrelse og dens variation.
Vi indtog morgenmaden på Apollo og hoppede derefter på turistbussen få skridt derfra.
Husk, at du kan klikke i billederne for at se dem større
Retiro er med sine 125 hektarer - svarende til 5,38 km2 - og flere end 15.000 træer - et enestående grønt åndehul i hovedstaden. Det er lige dér, familierne går deres søndagsture, har jeg også oplevet ved tidligere besøg.
Patricia og Andrea startede med at ro, men Andrea mente, at hun sagtens kunne klare skuden alene. Og sådan blev det resten af den time, vi havde båden
Alle mand ombord!
Vi valgte to af City Tours ruter: Madrid Moderno (Ampliada) og Madrid Histórico
Madrid Moderno (Ampliada) varede 1 time og 45 minutter
Vi kom blandt andet ud til de nye skyskrabere (6.2), forbi det fantastiske Bernabeu-stadion (7) og ud til tyrefægterarenaen (10.2)
Madrid Histórico varede i 1 time og 30 minutter
Du kan klikke her for at se dette kort interaktivt med beskrivelse af hver enkelt nummer på ruten.
Vi benyttede os ikke af hop-af og hop-på mulighederne, da vi havde været de vigtigste steder dagene før.
På vej til Ginos for at få engang pasta mødte vi dette syn:
I dag var det så landmændene, der demonstrerede i byen
Godt mætte - også af oplevelser - vendte vi tilbage til hostallet, som havde opbevaret vores bagage.
Mens Andrea fik udnyttet den sidste tid på legepladsen, sagde vi farvel til vores hyggelige plads med et glas Vermut, inden vi gik ned til Atocha
Atocha er jo en helt fantastisk stationsbygning med sin grønne oase
Siden mit første besøg for mange år siden, er stationen blevet udvidet - herunder med mange butikker. Vi benyttede også lejligheden til at købe nogle sandwich til hjemturen.
Vores tog gik klokken 18:40 med forventet ankomst i Málaga klokken 21:22 - altså en af de hurtigere ture.
Forventningen holdt dog ikke helt stik … Toget blev ved med at stoppe, og når det kørte, var det med omkring 75 km/t. Sådan gik det i lang tid, og vi hørte ikke noget i højttalerne. Var togføreren mon syg? Efter lang tid modtog jeg en email, hvor det blev oplyst, at der var “strukturelle problemer” på netværket, og vi havde en forsinkelse på cirka 35 minutter.
Pludselig kørte toget dog - alt hvad remmer og tøj kunne holde - for nu handlede det for Renfe om at tabe mindst muligt på transporten.
Vi ankom 22 minutter forsinket, så vi kom tilbage til Málaga for halv pris. Er et AVE-tog mere end 15 minutter forsinket, får man 50 procent af billetprisen tilbage. Er det mere end 30 minutter, er det 100 procent.
Vi kom i hvert fald godt tilbage med en rask togfører.
Jeg håber, at denne artikel har kunne give dig inspiration til en rejse med dine unger - eller andre - til Madrid…
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.