Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flyafgange ramt af sne-kaos

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 02/12/2010 - 12:05

Rejser & oplevelser

Vej, skinner, luft? Hvis du skal ud og rejse, så gør du klogt i at tjekke situationen, inden du tager hjemmefra. Al trafik i Nordeuropa har nemli...

Vej, skinner, luft? Hvis du skal ud og rejse, så gør du klogt i at tjekke situationen, inden du tager hjemmefra. Al trafik i Nordeuropa har nemlig store problemer for tiden. Kraftigt snefald og blæst har ført til aflysning af flere flyforbindelser til og fra spanske lufthavne.

Værst ramt er ruter til Finland, Italien, Schweiz, Tyskland, Storbritannien og Polen.

Fra El Prat og Barajas-Madrid Lufthavnen blev der her til formiddag aflyst 35 ud af de i alt 64 planlagte flyforbindelser til lufthavnen i Gatwick. Lufthavnen i London-forstaden har været lukket siden i går. Det er store mængder sne i den sydlige del af England, og det generer altså flytrafikken til London.

11 døde af kulde

Rejsende forsøger desperat at finde anternative rejse-muligheder, men også tog- og bustrafik er ramt af sne og is-glatte veje i hele Nordeuropa. Eurostar-togforbindelserne mellem London, Bruxelles og Paris har været ramt af aflysninger og forsinkelser som skyldes det kolde vejr, og DSB har på forhånd aflyst 10 procent af sine planlagte afgange i dag.

I Jura-regionen i den sydlige del af Frankrig er der målt helt ned til minus 22 grader, i Berlin blev der i morges målt minus 12 grader og i Polen har kulden allerede krævet sine første dødsofre: mindst 11 personer er døde af kulde.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.