Fra indædt B-menneske med sovestreger til latterligt lykkeligt A-menneske

Corona har for altid ændret meget for mange, men for mig er det særligt min morgenrutine.

Før bestod den af at snooze i en times tid for så at springe op 10 minutter inden, jeg skulle være på kontoret, smide noget tøj på kroppen og klipklappere på fødderne for så at kaste mig ud på scooteren med sovestreger i hele hovedet og drøne på arbejde. 

I dag er en noget anden historie!

Efter at have været beordret i husarrest i 99 dage under lockdown i 2020 satte jeg pludselig en anelse mere pris på friheden.

Hver morgen er jeg ude at gå i to timer og afslutter med at hoppe en tur i havet. Jeg må erkende, at jeg nok ikke er den fødte vinterbader, men dette år hang jeg i indtil den 30. november. Jeg har hørt, at det skulle være godt for krop, gud og fædreland at udsætte kroppen for kulde i tre minutter, men når radioen spiller julesange, må det være nok…

Morgenturene foregår også somme tider på campoen eller i Mijas-bjergene. Ud over fugle, bjerggeder, vildkatte og knælere er jeg også et par gange stødt på slanger. En enkelt gang blev jeg bidt i anklen, men det var vist mere træls for slangen, som jeg pr refleks sparkede et godt stykke ud over bjergsiden. 

Men jeg er også blevet beriget med andre … naturoplevelser. To blottere er det blevet til igennem tiden, hvor den ene var ret garvet, må jeg sige, da han formåede at “flage”, mens han kom løbende forbi mig!

Der er også en anden morgenflager, som jeg efterhånden har mødt et par gange, men det er dog umiddelbart knap så kriminelt. Han står bogstaveligt talt med et kæmpestort argentinsk flag og danser, imens han flager vildt i flere timer. De morgener, hvor han er i gang, ser jeg ham både på vej ud, når det stadig er næsten helt mørkt, og igen på tilbagevejen.

Jeg aner ikke, hvorfor han gør det, og han virker lidt skør, så jeg har ikke turdet at spørge ham. Senest begyndte han at heppe på mig, da jeg skulle ud at bade? 

Det hænger ikke sammen med nogen argentinske helligdage eller andet, så vidt jeg kan se. Måske en af jer har et bud?

Hver morgen går jeg rundt helt happy med en lydbog i ørerne. Jeg har ellers altid ment, det var lidt snyd og ikke rigtig talte, når man jo ikke læser sår’n “rigtigt”. Men så fandt jeg heldigvis ud af, at det er noget snobbet sludder, og lige nu er jeg i gang med bog nummer 48 i år. 

Jeg har lært om det danske hospitalsskib Jutlandia, som jeg hidtil primært kun har kendt af navn fra en Kim Larsen-sang. Jeg har læst om børnehjemskandaler i 1960’erne, 1. verdenskrig, 2. verdenskrig, skøre nordmænd, pædofile svenskere (der gik fri),  togbørn i 1860’erne i USA, mord, opvækst, afsavn, kærlighed, nekrofili, overtro, religion, traffiking, mischlings, saunasex, klimagys, fangeflugt, jihad, alkymister, mod, død, fucking eventyr og alt midt imellem.

Det er virkelig fedt med sådan en bog i ørerne, og jeg føler, at jeg kunne gå for evigt. I november gik jeg 270 kilometer...

Så er det dælme heldigt, jeg bor sådan et sted, og nu begynder morgenerne snart at blive lysere igen. Wauw, hvor er jeg heldig!

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend med latterligt mange go'e historier.

Kathrine Hesner

PS: Og så kan jeg da lige dele lidt flere af mine fantastiske morgener med jer her...

PS: Jeg er nu gået i gang med bog nummer 49...