Giftig hundemad i Mercadona?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 28/02/2012 - 11:21
Krimi og katastrofe Sundhed & sygdom
Flere hundeejere fra Almeria-området slår nu alarm. De frygter, at foder-produktet ”Compy” fra supermarked-kæden Mercadona er den direkte...
Flere hundeejere fra Almeria-området slår nu alarm. De frygter, at foder-produktet ”Compy” fra supermarked-kæden Mercadona er den direkte årsag til de nyre-problemer, som på det seneste har ramt flere hunde i området.
Problemerne er opstået efter at produktet skiftede emballage fra dåse til pap. John Beachcomber fra Mojacar har oprettet en Facebook-side, som skal advare andre mod ”Compy”. Han frygter, at problemet ikke ligger i selve foderet, men i emballagen.
- Jeg vil ikke male Fanden på væggen, men hvis problemet ligger i emballagen, så tør jeg næsten ikke tænke på, hvilke andre produkter, som benytter samme type emballage, siger han.
Dyrlæger melder om flere tilfælde
Symptomerne er som regel, at hundene drikker utroligt meget vand og tisser ofte. Hvor alvorligt hundene bliver ramt varierer meget. I nogle tilfælde går problemerne over af sig selv, i andre er behandling nødvendig. Enkelte hunde har været så syge, at deres liv ikke stod til at redde.
Til trods for at produktet kun har været solgt i Almeria-området, har hundeejere andre steder i Sydspanien oplevet samme problemer. Dyrlæger i både Costa Blanca og Costa del Sol melder om en stigning i antallet af hunde med nyre-problemer.
Har fjernet det fra hylderne
”Compy” er Mercadonas eget mærke. Det er nu midlertidigt fjernet fra hylderne, indtil analysen af de foretagede prøver ligger klar. Ifølge talsmanden for Mercadona, Jorge Romero, er det dog stadig for tidligt at fastslå, om produktet er skyld i nyre-problemerne.

Produktet - i de nye pakninger
- Vi har kun fjernet produktet for en sikkerheds skyld. Hvorvidt vores produkt kan linkes til de syge hunde, vil de kommende analyser afgøre, siger han.
Han oplyser samtidig, at der er oprettet en hotline, hvor nervøse hundeejere kan kontakte supermarked-kæden med spørgsmål og kommentarer. Den er tilgængelig på både spansk og engelsk på nummeret: 900 500 103
Kan måske også interessere dig
Retten til at dø: Europæisk Domstol baner vejen for Noelias dødshjælp
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har netop afvist en anmodning fra en far om at suspendere hans datters ønske om aktiv dødshjælp.
Afsløringer fra de offentliggjorte dokumenter
Det store spørgsmål for mange spaniere har altid været, hvor meget kongen reelt vidste, før Tejero trak pistolen i Kongressen.
Gran Canaria – vidunderlige vandreture og original spansk charme
Den hårdest prøvede af de kanariske turistøer fortjener et nyt image.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















