Grænseby: et sex-eldorado

PrintPrint Share this
Et af Europas største bordeller - men en ulykkelig baggrund

De fleste danskere, der er kørt i bil til Spanien, er kommet gennem grænsebyen La Jonquera. Hidtil har den været kendt som speditionscenter for lastbiler og for sin produktion af keramik og andet kunsthåndværk. Men nu er det et helt anden slags håndværk, der har sat byen på verdenskortet.

 

La Jonquera ligger få kilometer syd for den franske grænse. Klik her for at komme til interaktivt kort på ViaMichelin


Det er ikke længere kun lokalkendt. New York Times har netop publiceret en artikel, der beretter om La Jonquera som et gigantisk center for prostitution og handel med kvinder.

 

Venter på unge kunder fra nord

 

Og det er ikke kun de mange lastbilchauffører, der benytter sig af servicen. Stribevis af unge franskmænd valfarter til grænsebyens store udvalg af prostituerede. For 30 euro får de et samleje og for 20 euro oralsex, skriver avisen. Samme udgift, som det koster dem at få et par drinks eller tre på et diskotek i det sydfranske nabolandskab.

 

Så skulle der være bid

 

Som en konsekvens af krisen i Spanien, er priserne på kvindernes ydelser faldet markant. Uanset om de finder sted i sexklubber, i kundens eget hjem eller på landevejene.


Men eskapaderne sker ikke af fri vilje hos alle pigerne.


Tvunget til sex

Valentina fra Rumænien kom dertil med hjælp fra en mand, som hun troede, var hendes partner. Han havde stillet hende i udsigt, at der var et job til hende på et hotel. Men virkeligheden blev en anden.


Han truede med at dræbe hendes børn, hvis hun ikke gjorde, som han sagde. Nu står hun så i en rundkørsel i byen med fedtet hår samlet i en hestehale og venter på kunder.


Krisen i Spanien har øget antallet af prostituerede, hvor også mange arbejdsløse kvinder har set det som den eneste udvej. Det anslås, at der findes et sted mellem 200.000 og 400.000 kvinder, der ufrivilligt – eller frivilligt - er i branchen.


Ifølge tal fra det spanske ligestillings-ministerium, kan 90 procent af alle de prostituerede relateres til narkohandel.


Lejer kun værelser ud

Bag en tankstation i La Jonquera ligger 'Club Paradise'. Det er et af Europas største bordeller med 101 værelser.

 

José Moreno ejer et af Europas største bordeller

 

'Bordel-fatter' er José Moreno, der har investeret tre millioner euro for at få bordellet op at stå.


Det blev indviet for halvandet år siden med omkring 150 prostituerede tilknyttet. Pigerne betaler 70 euro om dagen for at leje et værelse og få noget mad. Gennemsnitsprisen for en halv times sex er på cirka 60 euro – omkring det dobbelte af, hvis sexydelsen finder sted på gaden eller i en kundes bil.


Det er så op til pigen selv, hvor mange kunder hun vil, eller kan, tage om dagen i bordellet. Eller måske snarere op til hendes alfons/ejer, der får sin tilfredsstillelse gennem hendes indtjening.

 

Show i "paradiset"


José Moreno kan vaske sine hænder, for hans business er at leje værelser ud, som var det et hotel og drive stedets fællesfaciliteter som natklub.


Det er OK

Når det hele kan lade sig gøre, skriver New York Times, skyldes det et smuthul i lovgivningen, som ifølge eksperterne i praksis gør bordeldriften lovlig.


Og der er vel at mærke ikke kun i La Jonquera bordellerne er blomstret op. I både storbyer, mindre byer og langs landevejene findes masser af 'hoteller', hvor man kan få en halv times tid.


Det anslås, at ni ud af ti prostituerede er ofre for menneskehandel. Læs mere her

 

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software