Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Gravrøvere stjal tænder

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 27/03/2013 - 11:59

Krimi og katastrofe


To ansatte på en kirkegård i Eibar i Gipuzkoa i Nordspanien er sigtet for at stjæle guldtænder fra lig på byens kirkegård. Det skriver elm...

To ansatte på en kirkegård i Eibar i Gipuzkoa i Nordspanien er sigtet for at stjæle guldtænder fra lig på byens kirkegård. Det skriver elmundo.es

 

En talsmand for det lokale sikkerhedsråd i Navarra bekræfter, at to personer er under mistanke for ulovligt salg af guldstykker fra afdødes tænder. Sagen startede efter en rutinemæssig inspektion hos en lokal guldforhandler.

 

Stjal fra kisterne

De to gravrøvere var ansat på kirkegården i Gipuzkoa og var ansvarlige for rengøring og vedligeholdelse af grav-nicher. Under deres arbejde benyttede de lejligheden til at fjerne guldtænder fra de afdøde.

 

Under en gennemgang af regnskabsbøger fra lokale guldhandlere i området viste det sig, at der var sket en voldsom stigning i salget af guldtænder, og det fik politiet til at se nærmere på sagen.

 

Tænderne og andre værdier blev stjålet fra kister i nicherne, efter at den fastsatte periode på leje af gravsted var udløbet, og familie og slægtninge ikke ønskede at forlænge aftalen.

 

Borgmester beklager

Eibars viceborgmester, María José Tellería, beklager, at kommunalt ansatte har benyttet sig af muligheden for at få personlig gevinst ved salg af guldrester fra afdødes tænder.

 

Viceborgmesteren har dog forklaret, at der i de fleste tilfælde er tale om tyveri fra kister, der har ligget mindst tyve år.

 

Der bliver nu rejst en disciplinærsag mod de ansatte og deres overordnede. Der er ingen oplysninger om, hvor mange guldtænder, der er blevet solgt. De sigtede er fortsat på fri fod.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.